Roelygter, æblepresning og andet sjovt for børn 🍎
Som altid byder museet på udendørs værksteder for børn med smedning, roesnitning, æblesjov og meget mere. Der er med andre ord lagt op til en efterårsferie fyldt med oplevelser, læring og hygge for både store og små. Hele familien kan også gå på opdagelse i museets udstillinger og lede efter skjulte tegn i mørket.
👉 Mandag d. 13. oktober & tirsdag d. 14. oktober, kl. 11-15
Arkæologisk værksted ⛏️
Mærk suset fra fortiden i det arkæologiske værksted. Hos arkæologerne Lea og Cæcilie kan besøgende selv prøve kræfter med efterbearbejdningen af fund fra udgravninger og mærke historiens vingesus. Lea og Cæcilie deler deres viden og fortæller om udgravningen af den berømte jernalderlandsby ved Hedegård. Du kan også hjælpe med at vaske potteskår fra jernalderen og gøre nye opdagelser.
👉 Mandag d. 13. oktober – søndag d. 19. oktober, kl. 11-15 (lukket fredag)
Mød Nina Lund og gå keramik-amok 🏺
Mandag i efterårsferien gæster den anerkendte keramiker Nina Lund museet. I efterårsferien kan besøgende droppe ind i Nina Lunds workshop på museet og selv lave trædesten. Samtidig kan de se og høre om Ninas arbejde med opgaven og få en snak om trædesten og keramik. Du kan også være med til at lave bålmad i keramikkrukker – præcis som i Tollundmandens tid.
👉 Mandag d. 13. oktober, kl. 11-15
Pop-up udstilling om Hedegård 👍
I museets gård lander en pop-up udstilling med fund og formidling af jernalderlandsbyen ved Hedegård, hvor datidens beboerne forskansede sig i frygt for romerne. Både denne sommer og sidste sommer udgravede museets arkæologer en befæstning i denne 2000 år gamle landsby.
Obs Museet er åbent hele ugen UNDTAGEN fredag, hvor der er lukket 🛑
You may also like the following events from Museum Midtjylland:
Also check out other
Workshops in Silkeborg.