En skøn heldagstur til Livø
Med vandring i den uspolerede natur på øen Søndag den 31. august kl. 10.15
Vi starter dagen ved færgen i Rønbjerg Færgehavn, og sejler sammen til den hyggelige ø, Livø, hvor en brunch giver en god start på dagen.
Når vi ankommer, går vi direkte til Livø Feriecenter, hvor vi starter med en lækker brunch med kaffe og te.
Det er jo vigtigt at få tanket op, inden vi skal ud og opleve øen. Vi udleverer en flaske vand til turen. Derefter vandretur i fantastisk natur, hvor vi begiver os ud på en på 6,8 km. lang rute.
Livøs natur er virkelig noget særligt – her er lidt af det hele! Vi kommer gennem hede, gamle egeskove med hassel, blandingsskove, strandenge og enebærkrat. Og så er der de dramatiske kyststrækninger – især mod vest, hvor høje skrænter rejser sig stejlt over den stenede strand. Det bliver en tur fyldt med smukke udsigter og masser af frisk luft.
Efter vandreturen nyder vi en Livøpølse på spyd over bål og en øl eller en sodavand ved Livø Feriecenter. Det er lige, hvad vi har brug for efter en god travetur.
Er der tid til overs, og vi har fået lidt energi igen, vil vi udforske Livøs historie. Vi kan kigge nærmere på de gamle bygninger og besøge udstillingen i avlsgårdens østlænge. Her får vi et indblik i øens fortid – blandt andet perioden, hvor Den Kellerske Anstalt havde en filial for ”moralsk åndssvage” mænd på øen. Det er både spændende og tankevækkende.
Hjem igen – trætte og glade med færgen tilbage til Rønbjerg. Vi siger farvel til Livø – trætte, mætte og fyldt med gode oplevelser. Det bliver en dag, der er værd at huske!
Program:
•Kl. 10.15: Afgang fra Rønbjerg Havn
•Kl. 11.30: Brunch på Livø Feriecenter
•Kl. 12.30: På vandretur på Livø
•Kl. 14:45: Livø-pølse på spyd over bål (inkl. øl/sodavand)
•Kl. 16:30: Afgang med færge fra Livø
Prisen er kr. 495,- (+gebyr)
Billetter købes online på:
https://www.place2book.com/da/sw2/sales/evccpfhfa9
Ønskes overnatning, kontakt Livø Feriecenter:
https://livo.dk/
Kort med vandrerute: Ruten:
https://hiking.waymarkedtrails.org/#route?id=12554510&map=15.0/56.8949/9.0916
You may also like the following events from FUR Camping:
- Next month, 29th May, 12:00 pm, Kr. Himmelfart frokost-buffet, kr. 175,- pr. pers. (skal forudbestilles) in Skive
- This June, 1st June, 10:15 am, UDSOLGT: Livø Rundt March 2025 in Selde
- This June, 28th June, 11:00 am, Ørundtur: Fur fra "Den blinde Vinkel" in Skive
Also check out other
Trips & Adventurous Activities in Selde.