🧜♀️ Skab maritime figurer til Løkken Kunststi – med Helle Rask Crawford
Beskrivelse:
Drømmer du om at skabe kunst i det fri og måske få din figur støbt i bronze? Så kom og vær med til en kreativ workshop med billedhugger Helle Rask Crawford, hvor vi modellerer fisk, havdyr og eventyrlige skabninger i stentøjsler.
Workshoppen er GRATIS og resultatet bliver en del af Løkken Kunststi, da alle figurer bliver løbende udstillet på stien.
Én eller to udvalgte værker støbes i bronze og bliver en varig del af kunststien. Ingen tilmelding. Bare mød op!
📍 Sted: Natur & Teknik, Løkken Skole – ved den maritime oase
🗓️ Dato: Lørdag d. 30. august 2025
⏰ Tid: kl. 10.00–13.00
🎯 Målgruppe: Børn 4–12 år med voksne – og alle, der elsker at skabe!
Arrangør: Kulturhus Løkken
🔗 Læs mere om kunststien:
http://www.xn--lkkenkunststi-bnb.dk/
Tak til Kultur i Nærheden – Region Nordjylland for at gøre denne dag mulig! 💚
Om kunsteren.
Helle Rask Crawford arbejder figurativt i bronze. Hendes fokus ligger på dynamiske portrætter af mennesker og dyr og på magisk realisme. Hun er elev af Keld Moseholm og Tove Elmquist. Inspiration kommer ofte fra litteratur, historie, mytologi og politik eller bare øjeblikkets skønhed.
Crawford er præmieret på det skotske kunstakademi. Hun er formand for Dansk Billedhuggersamfund.
Kunstkritiker Tom Jørgensen skriver: “...Det er barske skulpturer, vi møder. Meget passende for en barsk og grum verden. De står stærkt og monumentalt i Helle Rask Crawford’s virke som skulptør supplerende den mere fabulerende og humoristiske side af hendes virke, der er lige så vægtig. For mig er der ingen tvivl. Helle Rask Crawford er én af vores allerbedste, mest fantasifulde og mest vedkommende skulptører i dagens Danmark”.
Fotocredit med tak til Niels Østergaard
You may also like the following events from Kulturhus Løkken:
Also check out other
Workshops in Saltum,
Arts events in Saltum.