Glæd jer til livemusik med de bedste talenter på Kulturværftet i Helsingør, Loppen i København, Richter i Gladsaxe, Gimle i Roskilde, Tapperiet i Køge, Slagelse Musikhus og Badeanstalten, STARS i Vordingborg og på The Tivoli i Helsingborg.
SUNSET DETOUR
Sunset Detour er ikke bare klar. De sultne.
Et band med noget på hjerte, humor og en mission om at få sit danske pop-punk band ud i verden - med kant og karisma.
De er nye på livescenen, men er nu klar med finpudset lyd og et styrket live-setup.
"Nu har vi fundet vores kerne: Sange med både følelsesmæssig dybde og teenage-toilethumor, pakket ind i catchy hooks og en massiv guitarsound."
Genre: Pop-punk/alt-rock
AMIIR
Musikken handler om ærlighed. Om at turde sætte ord på de ting, men normalt skjuler: tvivl, misundelse, skyld og kærlighed.
Han har lavet pop, rock, R&B, soul, og som oftest er der et strejf af hiphop i det han laver.
Musikken er hand frirum, men også nøglen til bag facaden, hvor der i virkeligheden sidder en usikker dreng, som går fra ung til voksen.
"Jeg laver ikke musik for at være perfekt, men for at være ægte. Der er derfor ingen begrænsninger for, hvilken genre jeg kan bevæge mig ud i, bare så længe teksten er autentisk. Jeg vil ikke bare have, at folk danser til min musik fredag aften. Jeg vil gerne have, at det letter vægten fra deres skuldre søndag morgen."
Genre: Hiphop/pop/R&B
SOPHIA FREDSKILD
Født i Danmark, vokset op i Malaysia og vendte hjem til Danmark i 2021 for at finde en forbindelse til sine danske rødder og udvikle sin egen lyd. Sophia Fredskild er artist og singer-songwriter, som skaber musik med det formål at røre mennesker dybt i hjertet.
Gennem musikken giver hun mennesker et trygt rum til at bevæge sig frit i en verden, hvor de kan mærke ubetinget kærlighed.
"Med min act vil jeg gerne skabe en sonisk atmosfære med sange, der er sårbare, og som forbinder mennesker tilbage til deres hjerter."
Genre: Pop/akustisk/elektronisk
UMA KABONGO
Hun er forsanger og sangskriver i bandet, der bringer soul, jazz og R&B ud af de danske undergrundsgader og ind i lyset med Sades elegance og skandinavisk ærlighed.
Født i København med congolesiske rødder, giver hun liv til et grænseløst mix af soul, jazz, R&B - krydret med afrikanske rytmer og latinske grooves.
Her danser smerten, men håbet sprudler i sjælfulde toner.
"Vores lyd er let og boblende som champagne, men under overfladen gemmer sig dybe lag af min sandhed - fortællinger om kærlighed, ar fra fortiden og livet med PTSD."
Genre: R&B/soul/jazz
___________
Tirsdag den 30. september
Koncertstart kl. 20.00
Forsalg: 100 kr.
Ungepris: 75 kr.
Koncerten er stående i Tanken.
You may also like the following events from Gimle:
Also check out other
Music events in Roskilde,
Entertainment events in Roskilde,
Arts events in Roskilde.