I mange år har Skovly Ridecenter og Randi Frost arbejdet sammen omkring undervisning og kurser og nørdet vidensbaseret hestetræning sammen.
Nu er det tid til en foredragsrække henover vinteren,- for hvad skal man ellers bruge de mørke timer til? 😊
Derfor holder Randi Frost fire foredrag henover vinteren på Skovly Ridecenter, og vi glæder os til at se mange kendte og ukendte ansigter! Vi har skruet prisen helt i bund så alle kan komme med.
I november kan du komme til det første, med temaet "læringsteori ".
I dette foredrag får du mulighed for at dykke ned i vidensbaseret hestetræning, med fokus på hestens adfærd, indlæring og kommunikation.
Dette foredrag er for dig, der gerne vil blive bedre til at læse din hest og vil vide hvordan hesten lærer. Vi taler også om hvordan du kan bruge denne viden til at få et bedre samarbejde med din hest. Vi kommer eksempelvis til at arbejde med: dæmpende signaler og konfliktadfærd, hvorfor nogle heste ikke vil alene på tur, hvorfor nogle heste bider på trods af gentagne forsøg på at få dem til at stoppe, hvordan man kan træne sin hest til at blive tryg i en trailer, hvorfor hesten bliver schenkeldøv og hård i munden.
Vi kommer med forslag til, hvordan disse og andre typer af konfliktadfærd trænes væk, og hvordan vi bruger vores viden om hestens signaler til at vurdere hvordan den har det i situationen.
Vi kommer ind på, hvad der motiverer vores heste, hvordan konfliktadfærd opstår, og hvordan hesten lærer. Med disse redskaber vil vi ruste jer til selv at analysere, hvorfor jeres træning lykkes eller fejler, og hvad I kan gøre for at ændre det. Al formidlingen vil have fokus på hensyntagen til hestens fysiske og mentale formåen.
Skovly Ridecenter:
På Skovly Ridecenter tilbyder vi undervisning, træning og opstaldning med fokus på tryghed, læring og hestevelfærd.
Skovlys værdier er indeholdt i vores HEP-principper, hvor HEP står for Hestens og Elevens Præmisser, hvor respekt, ro og faglighed danner grundlag for undervisning og samspil mellem hest og rytter.
Randi Frost:
Randi er uddannet biolog og Blueberry Hill Basisinstruktør og træner og Centreret Ridning level 1 instruktør. Randi har været på Skovly i ti år, hvor hun har været glad for at få lov at være med til at præge en ny generation af hestemennesker. Randi brænder for at skabe et godt og positivt samspil mellem hest og rytter. Hestevelfærd, vidensbaseret træning og rideglæde er centrum i al hendes formidling. Randi ønsker at hjælpe ryttere til forståelse for, hvordan heste lærer, hvordan vi træner med så lette signaler som muligt, hvordan man arbejder med problemadfærd, og hvordan træningen udføres uden konflikt for både hest og menneske.
Foredraget vil indeholde ca halvanden times teori, med efterfølgende mulighed for at stille spørgsmål og diskutere cases.
Foredraget koster 150,- kr og du får din plads ved at indbetale på mobilepay 56554. Skriv "foredrag".
Vi glæder os til at se dig.
Also check out other Entertainment events in Roskilde.