Hvordan brændte man de døde i oldtiden? I store dele af Danmarks oldtid blev de døde kremeret, men hidtil har vi haft begrænset viden om, hvor og hvordan brændingen foregik - og hvem der udførte handlingen.
Bliv klogere på bålets betydning i oldtidens ligbrændingsproces denne aften, hvor Mogens Bo Henriksen introducerer sin forskning, der trækker på etnografiske optegnelser, afbildninger fra Middelhavsområdet, regnskaber fra hekseprocesser og eksperimentalarkæologi med kremering af svin.
Mogens Bo Henriksen er museumsinspektør, ph.d. og cand. Phil i forhistorisk arkæologi ved Museum Odense.
Tid, pris, sted
19. maj 2026, kl. 19.00–21.00
90 kr (+ billetgebyr). Billetter kan købes på Billetto.
Lejre Museum, Orehøjvej 4B, 4320 Lejre
Om foredragsrækken:
Midt i Lejre Ådal rejser en lav gravhøj sig. Ved dens fod står en næsten 90 meter lang skibssætning. Ny forskning viser, at de to fortidsminder sandsynligvis blev opført samtidig i 600-tallet som samlet gravmonument. Gravhøjen rummer spor efter et storladent begravelsesritual og er blandt de største brandbegravelser fra yngre jernalder i Danmark.
Er dette det tætteste, vi hidtil er kommet på en virkelig konge af Lejre?
I 2026 fortæller Lejre Museum historien om begravelsen i Grydehøj i en særudstilling. Og i forårets foredragsrække giver fem fagfolk hver deres perspektiv på fortidens begravelsesritualer og gravmonumenter.
You may also like the following events from Lejre Museum: