For 50 år siden var Amtsgården på Køgevej under opførelse, tegnet i en dristig arkitektur i tidens betonmaterialer. Bygningen blev ikonisk med sine runde vinduer, markante fremspring og lyse murflader.
Nu indgår den tidligere amtsgård som del af Rådhuset i Roskilde.
Torsdag d. 9. oktober kl. 16 vil Mogens Petersen vise rundt og fortælle om arkitekturen og kunstværkerne. Amtsgården var Mogens Petersens arbejdsplads i 20 år under amtsdirektør Ernst Verwohlt, som indkøbte kunstværker af betydningsfulde danske kunstnere. Mogens Petersen fik skærpet sin interesse for malerier og skulpturer og oplevede, hvad det betyder for ens arbejdsmiljø og for vores byrum, at der er noget smukt at se på.
Mogens Petersen er forfatter til bogen om Roskilde Amt (1970-2006), som udkom da amtets funktioner overgik til regionerne.
Indgang til rundvisningen er Køgevej 80 i den tidl. amtsgård. Deltagelse er gratis og der er ikke tilmelding.
Fotos viser, at facaden langs Køgevej domineres af skulpturen ’Fortid – Nutid – Fremtid’ af Robert Jacobsen (1912-1993). Lysindfaldet gennem ’koøjet’ til omstillingen på Roskilde Rådhus er fint. Skulpturen ’Sol’ af Gottfred Eickhoff (1902-1982) står midt i det grønne foran fløjen med kontor- og mødelokaler
Also check out other Arts events in Roskilde.