Bliv svøbt i farverige riff-kludetæpper, når Snuggle banker de drømmende guitarpedaler i bund,og maler Club Rising i atmosfæriske lo-fi-beats.
Under bandnavnet Snuggle skriver Vilhelm Tiburtz Strange (tidligere guitarist og producer i Liss m.m.) og Andrea Tuesen (sangskriver og sanger i Baby In Vain) atmosfæriske, riffbårne lo-fi-sange.
I Snuggle smelter de to sangskrivers melodiske verdener sammen til et forunderligt univers af melankolsk lyrik, æteriske vokalharmonier og tromme-samples med fremdrift.
Deres seneste single “Woman Lake” udkom for ganske nylig og sender hjertevarme hilsner til Lana Del Reys smukke og inderlige ballader med et filmisk lydbillede.
Tidligere i år udgav duoen den ørefængende single “Dust”. Et nummer, der med loopet guitar bærer lytteren helt tæt på en vokal, som synger om sommer og kærlighed, mens alting brænder. Sangen drives frem med en drømmende puls, et sted mellem virkelighed og fantasi, og trommerne driver den intense og magiske 90’er rave frem.
For nylig udkom deres debutalbum "Goodbyehouse", der har kastet masser af opmærksomhed af sig, rundt om i Europa og USA. Efter at have turneret Europa rundt i efteråret sammen med både Mø og Mew, tager de til foråret på en større tour rundt i Danmark, og kommer her forbi Club Rising i Svaneke.
Link til Billetter:
https://billetto.dk/e/snuggle-billetter-1686093?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1686093
Also check out other Music events in Roenne, Entertainment events in Roenne, Arts events in Roenne.