Som en del af optakten til Royal Run i Ringkøbing inviterer vi til Træn med-arrangement nr. 3 🤗
Træn med er for alle. Det handler ikke om tempo eller topform, men om at være sammen, bevæge sig i sit eget tempo og mærke Royal Run-stemningen. Denne gang med ekstra fokus på hygge, natur og oplevelser for hele familien 👨👩👧👦
📅 Lørdag den 7. marts kl. 10.00
📍 Tarm Idrætscenter - Skovvej 25, 6880 Tarm
Borgmesteren kommer og siger velkommen, hvorefter vi starter dagen med fælles opvarmning for både store og små 💪 Herefter bevæger vi os ud på One mile ruten (1,6 km) i skoven bag Idrætscenteret 🌲
Ruten kan gås eller løbes i eget tempo – her er plads til at nyde naturen, fællesskabet og hinandens selskab. Undervejs vil der være poster på ruten, så der også er lidt ekstra sjovt for børnene.
👧🧒 Alle børn, der deltager i “skattejagten”, får gratis adgang til svømmehallen umiddelbart efter turen – så husk badetøj 🩱
Mens børnene er i svømmehallen, er der mulighed for, at forældre tager en ekstra tur på ruten eller bliver og hygger ved Idrætscenteret.
Når målstregen er nået, byder vi på gratis grillpølser og frugt til alle deltagere 🌭🍎
👕 Der vil være gratis Royal Run 2025 t-shirts fra overskudslageret – det betyder skæve størrelser, begrænset antal og først til mølle
🧣 Gratis halsedisser til alle deltagere
👏 Gratis klistermærker og midlertidige tatoveringer til børn og barnlige sjæle
🍫 Gratis Snacks (bl.a. Rawbites) og vand
🚶♀️🦽👶 Alle kan deltage – også hvis du er dårligt gående eller kommer med kørestol eller barnevogn
Børn er meget velkomne på ruten.
❗ Tilmelding er ikke nødvendig – og det er heller ikke nødvendigt at have billet til Royal Run i maj.
OBS: Til Træn med-arrangementer kan der blive taget fotos til omtale af Royal Runs bevægelsesindsatser på Royal Run, TrygFonden, Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden, DIF, DGI, Dansk Atletik samt organisationernes medlemsforeninger og værtsbyernes sociale medier, i nyhedsbreve, deltagerkommunikation (herunder e-mails) og på hjemmesider.
You may also like the following events from Ringkøbing-Skjern Kommune: