Dåben til debat i Ryslinge
Den 8. september er det Grundtvigs fødselsdag. Med tanke på Grundtvigs afgørende prægning af dåbens betydning og teologi i Danmark er dagen oplagt til at se nærmere på dåbens teologi og ritual i lyset af, at den af Kirkeministeriet nedsatte dåbskommission har sendt tre modeller for et eventuelt nyt folkekirkeligt dåbsritual i høring.
Derfor indbyder Ryslinge Frimenighed alle interesserede lægfolk, præster og teologer til debatdag om dåben.
Programmet for dagen ser således ud:
9.30: Velkomst, kaffe og morgensang
10.00 – 10.45: Oplæg v. lektor, dr.theol. Nils Arne Pedersen om dåbsritualets historie, Grundtvigs dåbsteologi og dåbskommissionens midtvejsrapport
Kort pause – kaffe og frugt
11.00-11.45: Oplæg v. frimenighedspræst, ph.d. Maria Louise Odgaard Møller: En kritisk læsning af dåbskommissionens midtvejsrapport
12.00: Frokost
13.00-14.00: Fælles samtale og debat om formiddagens to oplæg
14.15-15.00: Oplæg v. sognepræst, ph.d. Benedicte Hammer Præstholm om arbejdet med nye dåbskollekter – og hvorfor Peder Madsens fra det nuværende ritual er den bedste!
15.00-15.30: Kaffe og kage
15.30: Paneldebat
16.30: Afslutning
Arrangementet foregår i Ryslinge Frimenigheds sal, Graabjergvej 4, 5856 Ryslinge.
Pris pr. person: 200 kr., som betales på dagen (mobilepay eller kontant).
Tilmelding til Maria Louise Odgaard Møller på
bWFyaWFsb3Vpc2Vtb2VsbGVyIHwgb3V0bG9vayAhIGNvbQ== eller sms til 2119 1866 senest d. 1. september.