Denne aften i Bryggergården skal vi op på den helt store klinge, når vi smager tre hvidvine og tre rødvine fra verdens mest eftertragtede vinområde, Bourgogne.
Det hele præsenteres med en god historie, en dårlig joke og et glimt i øjet af Jens og Martin, der driver vinimporten Le Domaine.
Samtidig tager vi en tur forbi det franske køkken og har fornøjelsen af Martin Horn fra Fynsk Velsmag, som serverer franske klassikere, der passer ideelt til aftenens vine.
Er man faldet pladask for Bourgognes vine, vil der som afslutning på aftenen være mulighed for at tilkøbe et glas rødvin eller hvidvin fra øverste hylde.
Fynsk Velsmag har sammensat en menu bestående af tre mindre elementer:
Gougères med ostecreme og rosmarin
Terrine med skinke, persille og gelé med passende surt (Jambon persillé de Bourgogne)
Lille tatar af kalvekød fra Grambogård med estragoncreme, sprød rug og bagt tomat
Hjemmebagt surdejsbrød og smør
Til hovedret:
Coq au vin af Hopballe kylling i lys hvidvinssauce, toppet med friske urter
Friskplukkede frisésalater med brødcroutoner, peberbacon og vinaigrette med honning og hvidvinseddike
Ledsaget af godt surdejsbrød
En efterårsaften, hvor både kvaliteten og humøret bliver rigtig højt!
Dørene åbner kl. 17.30
Arrangementet starter kl. 18.00
Billetprisen er: 495 kr.
Der er kun et begrænset antal pladser, og du køber billetter ved at:
Betale via mobilepay til 58794 og det er VIGTIGT, at du skriver dit navn OG telefonnummer i beskeden.
Du kan også sende en mail til
amFubmUgfCBkZXRyaWd0aWdlZmFhYm9yZyAhIGRr for at reservere billetter, men billetterne er først dine, når de er betalt.
Hvis du bestiller til flere personer, sidder I automatisk sammen, men betaler I hver for sig, og gerne vil sidde ved samme bord, så oplys venligst, at vi skal placere jer sammen
Vi glæder os til at se jer.
You may also like the following events from Det Rigtige Faaborg: