Så er det blevet tid til det store Novembermøde! Da det kan blive et langt møde, opfordre vi til at medbringe en masse lækre snacks. I bedes også læse bilagene hjemmefra, så vi kan spare lidt tid (link til bilag kommer senere).
Husk at tilmelde jer inden kl. 12 på dagen, så vi ved hvor mange der skal spise med ☺️
Link til tilmelding:
https://xoyondo.com/op/fj4ydjc0mdgbd1i
Dagsordenen findes her:
https://docs.google.com/document/d/1djYzUD7B6G1pFwmOKEYzj1ZwPgowZPzzW3ReuSo61f4/edit?usp=sharing
Hvis man ønsker at genopfriske hvad der skete til sidste møde, så er det øv, for linket til referatet findes p.t. ikke (beklager).
HUSK også at der er kommunalvalg samme dag, og da Novembermødet kan være langt, er det en god idé at have stemt inden mødet begynder.
------------------------------------------------------------
Hvem er vi og hvad kan man forvente hvis man er ny til rådsmøder:
Bio4Life rådet varetager holdninger fra Bioteknologi, Teknisk Biomedicin og Life Science og Teknologi. Rådsmødet er åbent for alle der har lyst til at være inde over beslutninger for deres studie eller bare vil høre hvad der sker med studiet og i PF.
Til rådsmøderne kan du på en nem måde få overblik over de nye ting, som sker med vores tre studieretninger. Men vigtigst af alt, kan DU være med til at bestemme, hvad der skal forbedres og ændres på, for at de studerende får den bedst mulige uddannelse.
Det sociale er også en stor del af det at gå til rådsmøder. Vi sidder en masse studerende fra de tre retninger, lige fra de helt nystartede, til dem som snart er færdig på DTU. Rådet er derfor en god mulighed for at få bekendtskaber på tværs af årgange - en unik mulighed og et netværk, som det altid er muligt at henvende sig til, hvis man har brug for hjælp.
Til rådsmøder er der for så vidt muligt fællesspisning for de interesserede før mødet starter. Når man tilmelder sig kan man enten tilmelde sig spisning+møde eller blot møde. Dette gøres via tilmeldingslinket, så vi har en idé om hvor mange der kommer.
Husk at skrive i en parentes efter jeres navn i tilmeldingen, hvis I på forhånd ved at I skal gå tidligere, eller hvis I har allergier/madpræferencer, der skal tages hensyn til.
Eksempel: Jens (Går 19.30, glutenallergi)
Vi ses! ❤