𝗝𝘂𝗹𝗲𝗺𝗮𝗿𝗸𝗲𝗱 𝗽å 𝗕𝗿𝗮𝘁𝘀𝗸𝗼𝘃 𝗶 𝗕𝗿𝗼𝘃𝘀𝘁
Lørdag den 29. og søndag den 30. november kl. 10-16
- Mange forskellige boder med et væld af spændende juleting som f.eks. dekorationer, kirkegårdspynt, adventskranse, dørkranse, keramik, pileflet, ting drejet i træ, smykker, hjemmelavede sæber, strik og filt, hudpleje, brød og kager, chokolade og honning. Der vil også være en tombola.
- Arbejdende værksteder som f.eks. smedjen, en skærsliber og skolelæreren, som underviser i skønskrift - og måske kan du være heldig at høre en god julehistorie.
- Gløgg, æbleskiver, kringle og andre julelækkerier strømmer ud af Café Bratskov og sætter ekstra blus på julestemningen. Du kan også indtage en lettere frokost i form af medister med brød og rødkål og måske købe risalamande med kirsebærsauce til desserten.
- Lørdag arrangerer Brovst Borgerforening nisseløb. Klokken 14 er såvel børn som voksne inviteret til at danse med omkring det store juletræ i gården, hvor selveste julemanden også kigger forbi for at hygge med børnene.
- Lørdag og søndag sælger borgerforeningen norske klejner og popcorn.
- På gårdspladsen sælges der hele weekenden lækre kandiserede æbler og nylavede brændte mandler.
- Du kan også få slebet dine knive.
- Brovst Lokalhistorisk Sognegruppe holder åbent begge dage kl. 10-16, hvor du kan se udstillingen om Hans Nielsen Brovst.
- Brovst Fut kører både lørdag og søndag i tidsrummet kl. 10-14 fra gårdspladsen på Bratskov og op gennem Brovst by. Brovst Handelsforening har sponseret toget.
- Juletræet på gårdspladsen er pyntet, og herregården er desuden pyntet med gran og lys af de frivillige fra Café Bratskov. Det hele er et kig værd.
_____
Julemarkedet er arrangeret af Café Bratskov og Brovst Borgerforening, og overskuddet fra caféen går ubeskåret til Julemærkehjemmet i Hobro.
You may also like the following events from Jammerbugt Kommune: