Follow Slamfrø - Poetry Slam Aalborg to get updates.
Follow Slamfrø - Poetry Slam AalborgPoetry Slam er en kamp på ord. Ord der må synges/danses/skriges/hviskes og for den sags skyld også mimes (hvis man kan det?!). Det kan være utroligt dybfølt, inspirerende, sjovt og ikke mindst underholdende. Slammerne dyster mod hinanden, og det er 5 tilfældige i publikum, der bliver dommere og afgør, hvem der vinder. Alle er velkomne til optræde, hvilket gør poetry slam meget varieret og uforudsigeligt. Alle disse ting samler Poetry Slam i en klump af kunstnerisk sjov og passion, du bliver nød til at opleve live for at forstå det! Men da det er en konkurrence, er der selvfølgelig også nogle regler: Du skal have skrevet din tekst selv, men du må selvfølgelig gerne citere andre, for hvad ville poetry slam være hvis det ikke var plads til at ære sine helte? Tidsgrænsen er 3 minutter og 10 sekunder. Tiden starter så snart, slammeren kommunikerer med publikum. Går man over tid får man en straf i form af minus point. Der trækkes 0.5 point fra det samlede antal point for hvert påbegyndte 10 sekunder, man går over tid. Til et poetry slam er der typisk 6-10 poeter. De dyster mod hinanden over 3 runder(2 indledende og en finale). Der udvælges fra start 5 dommere. Disse dommere må ikke kende nogle af deltagerne personligt. Dommerne giver efter hvert slam point på en skala fra 0.0 til 10.0. Det højeste og den laveste trækkes fra og de tre resterende udgør slammerens samlede antal point. De 6 bedste fra først runde går videre til anden runde. De tre slammere, der sammenlagt har den bedste scorer fra første og anden runde, går videre til finalen. I finalen nulstilles pointene, og vinderen er den slammer, der får flest point i finalen. Arrangørerne i Slamfrø er: Mark Jensen-Skovgaard (stifter og fast vært) Simon Dalsgaard (Studenterhuset) Du er altid velkommen til at skrive til, hvis du har nogle spørgsmål.