Udvikling Klintebjerg inviterer til en aften i portvinens forunderlige verden!
Gør jer klar til en smagsrejse, når Udvikling Klintebjerg slår dørene op til årets portvinssmagning!
HVORNÅR: Fredag d. 14. november kl. 18.30 i Skalleværket.
Vi er utroligt glade for at kunne præsentere SOMMELIER HENRIK FRYDENSBERG fra Baardesø Brugs, som vil guide os igennem smagningen af 6 SPÆNDENDE PORTVINE. Henrik vil dele ud af sin store viden og passion for portvin, og vi garanterer en lærerig og underholdende oplevelse.
Måske finder du årets portvin til risalamanden?
For at fuldende smagsoplevelsen serveres der lækker TAPAS, som er udvalgt til at komplementere de forskellige portvine. Bemærk venligst, at tapasanretningen ikke erstatter aftensmad.
PRAKTISK INFO:
· KUN FOR MEDLEMMER: Dette eksklusive arrangement er kun for medlemmer af Udvikling Klintebjerg/Skalleværket.
· PRIS: 239 kr. pr. person.
· Begrænset antal pladser: Der er kun plads til 36 deltagere, så skynd jer at købe en billet.
· TRANSPORT: Vi opfordrer til at lade bilen stå og i stedet tage cyklen, finde en privatchauffør eller spadsere til arrangementet, så I fuldt ud kan nyde de gode dråber.
Vi glæder os utroligt meget til en spændende, hyggelig og sjov aften sammen med jer i portvinens forunderlige verden!
You may also like the following events from Fjordhusene og Skalleværket- Foreningen Udvikling Klintebjerg: