Improviseret. Ekspressivt. Smukt. Ambient. Levende.
”Dybbroe, Saarup og Kragelund spiller musik, der kræver at man koncentrerer sig (…) man er nødt til at spidse ører, så belønnes man tilgengæld også med billedskabende auditive fortællinger fra den vilde – men også menneskeligt manipulerede – natur (…) Trioen formår bl.a. takket være Kragelunds elektroniske hjælpemidler og live-processering, at fremmane et univers, hvor alt kan ske. Vi vandrer i den grønne skov, så dybt ind i grotterne, ned i undergrunden, tilbage igen på en opvind mod skyerne. Konstant emotionelt omklamrende, snart fri som en fugl.” (David Dyrholm, Politiken)
Sammen forener Køs deres kærlighed til både storladenhed og skrøbelighed i en søgen efter intense nye lydlandskaber. Trioen har de seneste år fået stor opmærksomhed i Skandinavien for deres helt særegne lyd hvor fri improvisation er kernen. I et elektroakustisk univers blandes, bøjes og manipuleres lyden af træblæsere, strenge, trommer og vokal, hvor instrumenterne både smelter sammen, skiller sig ud og danner nye samklange. Nogle gange minder musikken om et pop-hit – andre gange lyder det som ambient symfonisk musik – eller pludseligt, som en dyne af støj. Som publikum må man være forberedt på langstrakte udviklinger, ekspressive udbrud, smukke melodier, brede klangflader, repetitive rytmiske lag og store dynamiske udsving.
Køs skaber musik hvor rejsen er det spændende – og nærvær og udsagn er essentielt.
Maria Dybbroe – altsax & klarinetter
Valdemar Kragelund – elektronik, live-sampling, keys, bas
Kristian Saarup – trommer & guitar
You may also like the following events from Musikhuset Dexter:
- This Thursday, 19th June, 06:30 pm, Dexters Musikquiz - Dexter, Odense in Odense
- This Friday, 20th June, 08:00 pm, STOREBJERG - Dexter, Odense in Odense
- Next month, 1st July, 08:00 pm, Curtis Stigers - Ekstrakoncert - Dexter, Odense in Odense
Also check out other
Music events in Odense,
Entertainment events in Odense.