Kig ind når vi åbner dørene til gratis eftermiddagskoncert på vores intime scene ved baren!
Baren åbner kl. 13:00 – Koncert kl. 15:00
Eftermiddagstilbud i baren:
Pilsner/Classic fadøl: 35 kr.
Alle special fadøl: 55 kr.
Nu er der en enestående mulighed for at opleve Carsten Lykke helt solo. Han er bedst kendt som forsanger i bandet ibens, der hittede i 90’erne med sange som “Jeg savner min blå cykel” og “Ølstykke i november”.
I 2001 udgav han soloalbummet “Selvoptaget” med landeplagen “Hvis Frederik var til fyre”, og i 2025 er han vendt tilbage med hele to nye soloudgivelser.
Til solokoncerten spiller Carsten sange fra hele sit bagkatalog – både ibens-numre og egne udgivelser. Sangene kædes sammen med anekdoter, hvor kærestebrud, depression, skilsmisse, finanskrise, Tinder-dating og meget andet kommer under kærlig, musikalsk og humoristisk behandling.
Publikum kan regne med at gå hjem med et par af Lykkes sange på hjernen, et smil på læben – og måske en stille lettelse over, at de hverken er Carsten Lykke, en af hans ekskoner, ekskærester eller kommende dates.
Kom, grin og syng med – både til de klassiske ibens-hits og til de nye sange. Det bliver med garanti morsomt og nærværende.
You may also like the following events from Musikhuset Dexter:
- This Saturday, 15th November, 08:00 pm, Krog & Uglerne - Dexter, Odense in Odense
- Next Monday, 17th November, 08:00 pm, Jazz Jam - Solist Peter Ehwald - Dexter, Odense in Odense
- Next Wednesday, 19th November, 08:00 pm, Udsolgt! - Leif Sylvester, Jarno Varsted & H.P. Lange - Dexter, Odense in Odense
Also check out other
Concerts in Odense.