TAG MED DOS SANTOS UD I YDERPOLERNE HVOR VERDEN KOLLIDERER…
Når DOS SANTOS til februar ’26 vender tilbage til Odense er det med den kommende EP ’4CANTOS’ frisk fra fad.
Fire farverige gadehjørner, der mødes, danner ramme om EP-fortællingen, som den 22-årige Dos Santos folder ud på sin kun anden EP, der udkommer d. 24. oktober.
Dyk med ned i de fire hjørner, når Dos Santos med djævlen på skulderen og englene i ryggen i sin søgen på at finde sit bedste selv i nuet, ramler sammen i 4 Cantos – gadekrydset hvor hverken fortiden, fremtiden, hvem du er eller hvor du kommer fra tæller. Stedet hvor mennesker ses, hvor festen opstår, og kun livet i nuet gælder.
Special Guest: Timur
Timur er en dansk rapper, sangskriver og producer, der med sin musik skaber et rum fyldt med ægthed, sårbarhed og refleksion. Hans tekster er intime og ærlige skildringer af livets mørke og lys, og hans lyd folder sig ud som et møde mellem moderne dansk conscious-rap, 90’ernes samplebaserede hip-hop og 00’ernes hypnotiske, pulserende beats. Resultatet er musik, der både hypnotiserer og river op i følelserne.
Timur har markeret sig i undergrunden med veleksekverede udgivelser og liveshows, der sprænger afstand mellem scenen og publikum.
Han arbejder nu på sit næste album, samtidig med at hans seneste EP, “Giv Slip”, fortsætter hans udforskning af sårbarhed, identitet og menneskelig kompleksitet.
You may also like the following events from Musikhuset Posten:
- This Saturday, 14th February, 08:00 pm, Ariel Posen (CA) - Posten, Odense in Odense
- Next Wednesday, 18th February, 08:00 pm, H.E.R.O. - Posten, Odense in Odense
- Next Thursday, 19th February, 08:00 pm, Von Quar - Posten, Odense in Odense
Also check out other
Dance events in Odense,
Entertainment events in Odense.