Comedy & Cocktails inviterer dig til at læne dig tilbage med en cocktail i hånden (eller en mocktail, hvis det er din stil), mens en række knivskarpe komikere leverer jokes, røverhistorier og relaterbare anekdoter.
🎟 BILLETTEN INKLUDERER EN COCKTAIL
👉
https://stormspakhus.ticketbutler.io/e/comedy-cocktails-1/
Forvent en aften med god energi, grin i maven og plads til det fjollede – styret sikkert i mål af vores lokale vært, Rikke Stokland. Lineuppet byder på både nye og etablerede navne fra den danske standup-scene, og der er lagt i ovnen til et stærkt mix af selvironi, samfundssatire og helt almindeligt mærkelige hverdagsobservationer.
Aftenens line-up
Gritt Jakobsen
Debuterede i 2021 og har allerede gjort sig bemærket med semifinalen ved DM i Standup 2022, talentprisen ved Up Festival 2023 og optræden i Grin til Gavn på TV2 Play. Hun har stået på alt fra Skanderborg Festival til Comedy Zoo og er kendt for sit karakteristiske kropssprog, skarpe observationer og personlige historier. Baggrund i teater, sketches hos Dummy Entertainment og radio – bl.a. Ugen der Gritt på P3.
Maya Ndiaye
Dansk-senegalesisk storyteller og komiker. Har varmet op for bl.a. Dane Baptiste og Alex Blake (UK), skrevet teater for Blaagaard Teater og fik i 2025 sit første soloshow på Comedy Zoo – som genopsættes til efteråret.
Lis Rytter
Beviset på, at det aldrig er for sent at kaste sig ud i noget nyt. Debuterede som standup-komiker som 78-årig og har siden allerede lavet sit første soloshow. Med livserfaring og tør humor har hun hurtigt charmeret sig ind på scenen. Som hun selv siger:
"Man skal jo helst sige noget positivt om sig selv, så folk gider komme. Men det bliver sjovt, det lover jeg – så kom!"
Molly Thornhill
Fanger publikum med intelligent humor og musikalske punchlines. Henter inspiration i egne erfaringer – og det høres, når hendes sange sætter sig fast på hjernen længe efter showet.
You may also like the following events from Storms Pakhus:
- This Sunday, 12th October, 08:45 pm, Danmark vs Grækenland på Storskærm! in Odense
- Next Monday, 13th October, 11:00 am, Skær dit eget GRÆSKAR! in Odense
- Next Wednesday, 15th October, 07:00 pm, LETS TALK: Når du tør fejle, tør du leve! in Odense
Also check out other
Comedy events in Odense,
Festivals in Odense,
Entertainment events in Odense.