Både publikum og anmeldere har igen og igen måttet overgive sig til Amanda Ginsburg, der med sin utrolige sangstemme og højst originale repertoire har formået at løfte vokaljazzen til nye højder i søsterlandet. Hendes raffinerede arrangementer og medrivende vokal skaber en øjeblikkelig intimitet med lytteren,
og hendes karriere har i de seneste år taget form med raket-fart.
Med sit debutalbum ”Jag har funderat på en sak”, der udkom i 2019, vandt hun en Grammy Award for Jazz of the Year, der straks blev opfulgt af det andet og foreløbigt seneste album, ”I Det Lilla Händer Det Mesta”, der akkurat som forgængeren fejede konkurrenterne af banen og igen vandt en Grammy Award for
Jazz of the Year 2021.
Da hun modtog Sveriges Kompositörers/Textförfattares Jazzpris, lød begrundelsen: »Der findes et ekko af vores (Sveriges) legendariske jazzsangerinder i hendes musik. Hun har formået at skabe nye og virkeligt charmerende sange der lader sig
inspirere af sin historie, men som taler med sin helt egen stemme.«
Den dobbelte grammy-vinder har medvirket i en lang række musikalske tv- og radioprogrammer og har, som en af ganske få skandinaviske jazzsangerinder, flere millioner afspilninger på Spotify.
Men der er ingen tvivl om, at hendes liveoptræden langt overgår den oplevelse, man kan hente på de gængse streamingtjenester. I front for en i særklasse velspillende og stjernespækket Skandinavisk kvartet optræder Amanda Ginsburg med dragende og vedkommende jazz, som fra tid til anden eksploderer i
musikalske genialiteter fra de dygtige musikere, hun har med sig.
Amanda Ginsburg er til sommeren 2024 igen albumaktuel, og vil i den forbindelse tage ud på en længerevarende releaseturné, der naturligvis også kommer forbi Danmark.
You may also like the following events from Musikhuset Dexter:
- Next month, 1st July, 08:00 pm, Curtis Stigers - Ekstrakoncert - Dexter, Odense in Odense
- Next month, 2nd July, 08:30 pm, Udsolgt! - Curtis Stigers (US) - Dexter, Odense in Odense
- This August, 7th August, 06:30 pm, Dexters Musikquiz - Dexter, Odense in Odense
Also check out other
Music events in Odense,
Entertainment events in Odense.