4 fine samlinger, hvor vi tager imod vintermørkets invitation til at give os selv lidt ekstra omsorg, dyrke fordybelsen og lade vores batterier op.
Hver gang er tilrettelagt som et sammenhængende flow, hvor du kommer gennem forskellige genrer og stemninger med fokus på nænsom og nydelsesfuld fordybelse. Vi slutter altid med afspænding.
Jeg introducerer og guider helt simple trin og bevægelser, som du kan gøre på lige præcis den måde, som føles bedst i din krop.
Vi danser uden spejle og med dæmpet belysning, og vi bruger ikke højre-venstre-på-ræd-og-række, men danser i stedet med og mellem hinanden.
Du behøver IKKE at ha' erfaring med at danse.
HVORFOR SKAL DU VÆRE MED
* Fordi dans booster alle de rigtige hormoner – dem der regulerer dit nervesystem og dem der gør dig glad. Og når vi danser sammen, kalibrerer vores kroppe med hinanden og vi nærer forbundetheden.
* Når vi bevæger os til musik, forløses følelser og oplevelser uden at vi behøver at sætte ord på. Vi renser ud af ugens oplevelser og genoplader med ren livsglæde til weekenden.
* Og så selvfølgelig fordi dans er den bedste form for motion; styrke, udholdenhed, fleksibilitet og reaktionsevne bliver trænet på den lækreste måde. Selvom dette forløb er et meditativt flow og derfor med lav intensitet, så er hele din krop aktiveret på en måde, som både er nænsom og effektiv. Du kommer til at svede, men bliver ikke overbelastet.
PRAKTISK
* Ta’ tøj på som er blødt og behageligt at danse i – flere lag er en god idé.
* Jeg foreslår, at du danser med bare tær, men du bestemmer selvfølgelig selv.
* Medbring vand og måske et termokrus med noget varmt og lækkert til bagefter.
PRIS OG TILMELDING
575,- for alle 4 gange.
Send en besked til mig for at få nr til MobilePay.
OBS OBS OBS
Forløbet bliver kun gennemført med minimum 5 deltagere, så tilmeld dig SENEST torsdag d 22/1 hvis du vil være helt sikker :)
<3 <3 <3