I år byder Præstøkoret på en helt særlig oplevelse til sin årlige julekoncert: Det er nemlig lykkedes koret med dirigent Amy Vestbø i spidsen at overtale Rie Koch til at komme og synge solostemmen på en lille håndfuld irske, tyske, engelske og danske julesange.
Koncerten finder sted i Præstø Kirke tirsdag den 25. november kl. 19, og der er gratis adgang.
Rie Koch, som til daglig arbejder som radiovært på DRs P2, bor i Præstø, og herfra holder hun foredrag om musikalske emner og har medvirket som sanger i adskillige danske vokalensembler, ligesom hun assisterer i DRs Koncertkor.
Så det er en yderst erfaren og dygtig sanger, der fortolker solopartierne og bakkes op af et velsyngende Præstøkor.
- For mig har juletiden altid betydet kormusik. Lige fra jeg som lille pige sang med i Sankt Annæ Pigekor har julen været én af de musikalsk set mest
travle tider – på den skønne måde, siger Rie Koch.
Udover de fælles numre synger Rie Koch også et par solo-sange, ledsaget af organist Charlotte Dagnæs - og endelig vil Præstøkoret givet sin version af en række kendte danske, norske og tyske julesange- og samler.
Det hele holdes i stram snor af korets erfarne dirigent Amy Vestbø, der betegner det som en stor fornøjelse at få lov at arbejde med Rie:
- Rie er min gamle kollega fra dengang vi begge to sang i koret, Musica Ficta. Hun er en dygtig sanger og musiker og yderst professionel på alle planer, så jeg glæder mig til at holde koncert i smukke Præstø sammen med hende og koret, siger Amy Vestbø.
Præstøkoret tæller godt 40 sangere, fordelt på fire stemmer, og koret har eksisteret siden 1978.
Vi glæder os til at synge for jer!
(Vedhæftede foto af Rie Koch, taget af fotograf Troels Jeppe)
Also check out other Food & Drink events in Naestved, Concerts in Naestved, Music events in Naestved.