2026-PokerRun og Fællestur
PokerRun fællestur
Søndag, den 07. juni 2026, kl. 9.00
Mødested: De Hvide Svaner Camping, Karrebækvej 741, 4736 Karrebæksminde
Har du lyst til at deltage i vores søndagsfællestur, som vi afholder som et lille PokerRun, så mød op til en kop morgenkaffe og et stykke brød kl. 9.00, som de Hvide Svaner Camping er værter for.
Tilmelding på dagen fra kl. 9,00 – 9.45. I år koster det kr. 100,- pr. deltager til PokerRun og kun kontantbetaling. Der vil være kontante præmier, som udtrækkes når vores tur slutter i klubhuset i Viby.
1. kort trækkes samtidig med betaling på de Hvide Svaner Camping, 2.-4. kort trækkes på stop undervejs på fællesturen, og 5. (sidste) kort trækkes i Viby. Herefter skal kortene gennemgås, hvorefter vinderne annonceres.
Det vil være en madpakketur, da vi ikke stopper ved spisesteder, og du er meget velkommen til at køre med på turen, selv om du ikke ønsker at spille med.
Turen vil være på omkring 100 km.
Vel mødt med benzin i tanken!
You may also like the following events from Harley-Davidson Club of Denmark Distrikt 1, Sjælland:
Also check out other
Trips & Adventurous Activities in Naestved.