Da Laura Engstrøm sad ved sin fars dødsleje, oplevede hun pludselig at se sin afdøde onkels ansigt ganske klart. Hun følte instinktivt, at hendes fars storebror kom for at hente sin lillebror.
Oplevelsen satte Laura i gang med at lave research til bogen ‘Hentet af Lyset’, som handler om umiddelbart uforklarlige oplevelser på dødslejet. Og under denne research slog det hende, hvor lidt vi kender til den forskning og viden, der er indsamlet om døende.
“Det er folkeoplysning!”, som hun siger.
“Hvorfor ved vi ikke, at vores drømme ændrer sig i den sidste tid, og at de drømme er helende? Hvorfor ved vi ikke, at det er meget almindeligt at døende får syn af afdøde? Og hvorfor ved vi ikke, at vi dør, som vi lever?”
Det korte svar er, viser hendes omfattende research, at det skyldes tabu. Ikke bare døden er tabu, men de syn af afdøde og særlige drømme er tabu, fordi vi ikke kan forklare dem.
I foredraget kommer Laura ind på den seneste forskning i dødslejefænomener og nærdødsoplevelser, og hun lægger op til samtaler om uforklarlige hændelser i forbindelse med dødsfald. Ofte er der blandt publikum en skattekiste af beretninger, er hendes erfaring.
Aftenen koster 100 kr. inklusive kaffe/te og kage.
You may also like the following events from Svanevig Hospice: