🎄🐭 𝗟𝗮𝗱 𝗱𝗶𝗴 𝗳𝗼𝗿𝘁𝗿𝘆𝗹𝗹𝗲 𝗼𝗴 𝘀𝗽𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲 𝗺𝗲𝗱 𝗶𝗻𝗱 𝗶 𝗷𝘂𝗹𝗲𝗲𝘃𝗲𝗻𝘁𝘆𝗿𝗲𝘁 𝗼𝗺 𝗖𝗶𝗿𝗸𝗲𝗹𝗶𝗻𝗲 𝗼𝗴 𝗵𝗲𝗻𝗱𝗲𝘀 𝗺𝘂𝘀𝗲𝘃𝗲𝗻𝗻𝗲𝗿, 𝗻𝗮̊𝗿 𝗧𝗲𝗮𝘁𝗲𝗿 𝗡𝗲𝘅𝘁 𝗯𝗿𝗶𝗻𝗴𝗲𝗿 𝗛𝗮𝗻𝗻𝗲 𝗛𝗮𝘀𝘁𝗿𝘂𝗽𝘀 𝗲𝗹𝘀𝗸𝗲𝗱𝗲 𝗳𝗶𝗴𝘂𝗿𝗲𝗿 𝘁𝗶𝗹 𝗹𝗶𝘃𝗲.
Det er juleaften tidligt om morgenen. Cirkeline sidder i sin tændstikæske og kigger ud på stjernerne. Sådan begynder juleeventyret om Cirkeline og hendes musevenner, Frederik og Ingolf, som kaster sig ud i juleforberedelserne. Gaverne skal pakkes ind, hjerter flettes, og så skal der også være plads til at synge og lege.
Senere drager de tre venner ud i skoven efter juletræet. Det er koldt, og sneen falder hvid. I skoven møder vi den skurkagtige kat, de sjove skovnisser, og sidst, men ikke mindst, snemusen Knud med den røde tud. Og så bliver det endelig juleaften.
Stilen i denne forestilling er, som vi kender den fra tegnefilmene, fyldt med sprudlende humor, og ledsaget af Hans-Henrik Leys dejlige og iørefaldende musik. Med denne forestilling har Hanne Hastrup skabt endnu en lille perle inden for sit specielle univers. Cirkeline-figuren er mere populær end nogensinde og henvender sig efterhånden til hele tre generationer af danskere, fra de yngste til de ældste.
Holdet bag
Forfatter: Hanne Hastrup
Instruktion: Lisbet Lipschitz
Scenografi: Niels Secher
Musik og sangtekster: Hans-Henrik Ley og David Hildebrandt
Masker: Maria La Cour og Johan Kølkjær
Medvirkende: Tre skuespillere fra Teater Next
Forestillingen er del af Familieteaterpakken, så længe lager haves: Læs mere om de fem forestillinger, du får i pakken for blot 400 kr.:
https://vaerket.dk/familieteaterpakken/
You may also like the following events from Værket:
- This September, 18th September, 07:00 pm, EKSTRA SHOW: GINTBERG MIRAKLET // Værket, Randers in Mygind
- This October, 11th October, 01:00 pm, Med fri entré: Åbning af BørneKultur Ugen // Værket, Randers in Mygind
- This November, 13th November, 08:00 pm, Allan Olsen Solo @ Værket in Mygind