🎭AUDITION🎭
Vi inviterer hermed alle dygtige skuespillere til audition på vores kommende opsætning “DET’ EN KRIMI”, der er en nyskrevet og interaktiv krimi-komedie, hvor publikum er med til at opklare, hvem der er morderen.
🎭ROLLERNE
Du kan læse mere om karaktererne inde i begivenheden, hvor vi har lagt karakterbeskrivelser ud på alle multirollerne og de gennemgående roller
De 2 gennemgående roller (m/k, spillealder 25+)
🎭 Butleren Randall
🎭 Clairvoyanten Miss Sophie
Gruppe 1 (varetages af én skuespiller, kvinde, spillealder 20+)
🎭 Operasangerinde Saphira
🎭 Overtjener Renée
🎭 Chefkokken Blake
Gruppe 2 (varetages af én skuespiller, kvinde, spillealder 20+)
🎭 Jennifer
🎭Receptionist Hudson
🎭 HANDLINGEN
Vi er på et smukt og prestigefyldt, men gammelt hotel på kanten af konkurs. I en økonomisk feberredning arrangerer hoteldirektør Lorraine en koncert med den berømte operasangerinde kaldet “Nattens Juvel”, og hotellet fyldes med prominente gæster. Men i nattens mulm og mørke sker der et drabeligt mord. Hotellets gæster opdager til deres gru, at de er spærret inde på grund af et voldsomt snevejr... Sammen med en morder.
🎭PRØVEFORLØB
Vi har fast øvedag om onsdagen, der som udgangspunkt er obligatorisk.
Når du har tilmeldt dig til vores audition, kommer du ind i en gruppe hvor du kan finde prøveplanen for hele forløbet samt auditiontekster.
🎭ARBEJDSGRUPPER
Vores helt store styrke er, at vores teater er et fælles projekt. Det betyder, at vi alle hjælpes ad med at bygge scene, finde kostumer og rekvisitter i arbejdsgrupper - også selvom man “kun” er skuespiller. Derfor forventer vi naturligvis, at du også deltager i en arbejdsgruppe, hvor du kan komme med dine idéer, tage ejerskab over produktionen og opleve, hvordan man iscenesætter en forestilling fra bunden af. Vi har selvfølgelig forståelse for at alle har forskellige liv ved siden af, men vi forventer bare at man deltager aktivt i det omfang man kan.
🎭TILMELDING
Du kan gå til audition på flere roller, hvis du ønsker det (og matcher kravene om alder og køn).
Vær opmærksom på, at alderen er “spillealder” og ikke nødvendigvis er din egen alder.
Du tilmelder dig ved at skrive inde i begivenheden, hvilke roller eller hvilken gruppe du ønsker at gå til audition på, samt hvilken dag du ønsker.
Herefter søger du ind i "Audition Gruppen" hvor du som nævnt tidligere finder alt relevant materiale, samt tidspunkt for din audition.
Du finder gruppen her:
https://www.facebook.com/groups/791607880484926
Vi forventer at du møder forberedt op til auditionen.
Din audition varer 15-20 minutter og vil blive overværet af Fabulas kreative kerne
Der vil til auditionen være en medspiller som går med dig på gulvet.
🎭Vi glæder os så meget til at se dig, og tag endelig kontakt til os, ved evt. spørgsmål 👍
You may also like the following events from Teatergruppen Fabulas:
Also check out other
Concerts in Mygind.