**Eventinformation**
VIGTIG INFO! Der vil ikke være tilladt at tage porrer med ind til koncerten. Eventuelle medbragte porrer vil konfiskeres ved indgangen.
♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢♢
Danmarks mest politisk ukorrekte, øldrikkende og næsepillende heavyband, Red Warszawa, er tilbage – og de er ikke blevet klogere. Med et musikalsk arsenal, der spænder fra thrash metal til hvad-helvede-var-det-der, og tekster der ville få din farmor til at ringe til kommunen, beviser Red Warszawa endnu en gang, at god smag er overvurderet.
Forbered dig på en aften med headbanging, dårlig lyd og endnu dårligere jokes. Publikum kan forvente en koncertoplevelse, der bedst kan beskrives som en blanding af en børnefødselsdag i helvede og et trafikuheld med guitarsolo.