Modeelskere står oftere og oftere i et dilemma: nyt tøj er spændende og sjovt, men det er ikke bæredygtigt at købe nyt hele tiden. Så hvad gør man, når man elsker at sy og lege med sin tøjstil, men også gerne vil have en bæredygtig garderobe? Og kan man overhovedet redde verden ved at sy?
Der er mange gode grunde til at sy dit eget tøj. Og der er større ting end bare tøj på spil, når vi kigger ind i vores garderober. Med foredraget bliver du inviteret med på en ny tøjrejse, hvor vi i fællesskab vender ryggen til fast fashion og modebranchens overproduktion, og i stedet helt bogstaveligt tager vores yndlingstøj i egne hænder.
I dette foredrag fortæller forfatter og skrædder Signe Eriksen blandt andet:
Hvad der gør tøj bæredygtigt.
Hvad der skal til, for at upcycling kan blive en del af løsningen på dine egne og klimaets tøjkriser
Hvilke problemer der er med fast fashion tøj, og hvorfor det er nødvendigt at finde en anden måde at forbruge tøj.
Hvordan du kan sikre dig, at din garderobe altid er ny og spændende – uden at gå shop-amok.
Hvorfor det er smart at bruge lang tid på at sy et stykke tøj.
Foredraget tager udgangspunkt i Signe Eriksens nyeste bog Upcycling – Sy yndlingstøj af genbrugsfund og stofrester, som udkommer 9. oktober 2025.
Du behøver ikke kunne sy for at få glæde af foredraget.
- Vi starter aftenen med et glas bobler og er sikre på det bliver en hyggelig og lærerig aften.
You may also like the following events from Books & Beans:
- This Thursday, 18th September, 07:00 pm, Workshop: Craft Psykologi in Kolding
- Next Tuesday, 23rd September, 07:00 pm, Botanisk tryk - Workshop in Kolding
- Next Wednesday, 24th September, 07:00 pm, Strik, lyt & hyg in Kolding