Yoga mod Stress
Tryk på pauseknappen og genfind RO i krop og sind.
Dette forløb er luksusudgaven af vores populære yoga mod stress forløb. Klasserne gennemføres nemlig altid på tykke topmadrasser, som ligger klar til dig, når du ankommer. Her kan kroppen lande blødt og spændinger smelte som smør.
På klasserne kombinerer vi de bedste værktøjer fra yogaen og mindfulness. Du vil møde yogastillinger, der beroliger nervesystemet, nøje udvalgte åndedrætsteknikker og guidede afspændinger, krydret med temaer og teknikker fra mindfulness, blandt andet i form af mindfulness meditation. Yogaformen er primært blide yin stræk, bløde restorative hvilestillinger og yoga nidra.
Udgangspunktet er aldrig, at du skal fikse noget - men snarere at du skal finde et rum, hvor du kan være tryg - og hvor du guides tilbage ned i kroppen, hvor du kan finde ind til dit naturlige, dybe åndedræt igen og ikke mindst hvor du igen kan give dig selv den omsorg, du fortjener.
Der er maks. 9 pladser på holdet.
Praktiske detaljer:
Sted: YamYam i Køge
Underviser: Karina Bargholz
Tidspunkt: 10.00-11.30
Datoer: 5., 12., 26. februar, 5., 12., 19. marts, 9. april, 16. april
You may also like the following events from YamYam:
Also check out other
Health & Wellness events in Koege.