Lørdag d. 29. november inviteres I til en magisk åbning af Jul i LEGOLAND! ♥️🎁
(Deltagelse kræver billet eller sæsonpas)
Glæd jer til at opleve verdens længste peberkagemand 👀 Ja, du læste rigtigt! En peberkage der bliver mere end 6 meter lang og 4 meter bred – og I må selvfølgelig gerne smage et stykke 😋 Verdens længste peberkagemand præsenteres af vores nye LEGOLAND karakter ’Gingerbread Man’ og kan kun opleves på åbningsdagen d. 29. november.
Rosa og Sæþór, som I kender fra Den Store Bagedyst på Danmarks Radio, kommer forbi og pynter den kæmpestore peberkage og hjælper med at dele ud til alle jer, der gerne vil smage på verdens længste peberkagemand 😍
Derudover kan I traditionen tro nyde den eventyrlige juletræstænding af vores 10 meter høje LEGO® DUPLO® juletræ og de omkringliggende julelys, når dagen begynder at gå på hæld 🎄✨
Program for åbningsdagen:
Kl. 10:00 – LEGOLAND og alle juleaktiviteterne åbner
Kl. 13:00 – Verdens længste peberkagemand pyntes af Rosa og Sæþór
Kl. 14:00 – Verdens længste peberkagemand afsløres af LEGOLAND character
Kl. 14:05 – Mulighed for at smage verdens længste peberkagemand
Kl. 17:00 – Det 10 meter høje LEGO DUPLO juletræ tændes
Kolde hænder, der varmer sig på koppen med varm kakao – duften af gran, brændte mandler og hjemmelavede æbleskiver – suset fra kælkebakken – tusindvis af fortryllende julelys og ikke mindst hygge, tid og nærvær med dem I holder af ♥️ Bliver det meget bedre?
På åbningsdagen d. 29. november og i hele juleperioden kan I nemlig også…
⛄️ udfordre familien i indendørs sneboldkamp
🛷 suse ned ad kælkebakkerne
🧇 spise jer mætte i alt fra vafler til æbleskiver, churros og brændte mandler
⛸️ glide afsted og øve seje tricks på skøjtebanen
⭐️ besøge nissernes værksted, hvor du kan lave julepynt og juleklip
🎅 møde julemanden og fortæl ham dine ønsker (t.o.m. 23/12)
🍽️ nyde en traditionel, dansk julefrokost i Family Buffet
🎄 se det unikke 10 meter høje LEGO DUPLO juletræ
✨ opleve de fortryllende julelys og imponerende juledekorationer i hele parken
🚗 prøve Trafikskolen ganske gratis!
🎁 … se frem til meget, meget mere!
Oplev Jul i LEGOLAND på udvalgte dage fra 29. november til 31. december – et magisk juleeventyr med et særligt drys LEGO julemagi for alle aldre ✨ Vi glæder os til at give jer en fantastisk juleoplevelse og ønske dig og dine kære en glædelig jul ♥️
Find mere information om Jul i LEGOLAND her:
https://www.legoland.dk/udforsk/aarets-events/jul-i-legoland/