I forbindelse med vores Virtual Backyard 2026 skal der løbes en ekstra yard for at få den manglende 29/2 med, som skal løbes d. 28. februar, d. 1. marts eller over midnat mellem disse to dage. Derfor inviterer Horsens Backyard Ultra til løb natten mellem d. 28/2 og 1/3.
Det starter kl. 22 fra pendlerpladsen ved Hattingvej/Ny Hattingvej, og vi skal bevæge os rundt i området omkring prærien. Både løbende og gående er velkomne, inklusive dem der ikke er med i Virtual Backyard 2026.
Det vil være runder af 7 km, der ikke er mærket op, men der vil være en gpx-fil og kort til rådighed. Dem der vil kan følges med en af os på første runde, som bliver i backyard-tempo.
Der er seks runder for et maraton og tre for et halvt (eller så mange runder du vil). Klub 100 regler følges, og ved tre gennemførende på distancerne (halv+hel) tæller det.
Det er gratis at være med, men der kan tilkøbes en specieldesignet medalje for 35kr.
Horsens Backyard Ultra stiller vand og lidt cola frem (og måske lidt ektra ting ). Dette fjernes klokken 03:00. Har du brug for andet, skal du selv have det med.
Der er 15 pladser, så vær hurtig, hvis du vil med. Tilmelding sker til
cGV0ZXJramVsZG1hbm4gfCBob3RtYWlsICEgY29t (hvor du også meddeler om du vil tilkøbe medalje).
You may also like the following events from Horsens BackYard Ultra: