Hard Rock Horsens og Platform K præsenterer Livløs + support: Swartzheim.
Siden starten i 2014 har de danske melodiske dødsmetal-titaner LIVLØS vist sig som en nytænkende kraft på den internationale death metal-scene, senest medudgivelsen af det episke konceptalbum The Crescent King i 2024.
LIVLØS fortsatte kunstneriske vækst har været tydelig i både sangskrivning og teknisk kunnen, siden de startede karrieren med udgivelsen af det dybt personligedebutalbum “Into Beyond”.
Ny plade
På den nye plade leverer LIVLØS fortsat sin knusende stil udgjort af tunge grooves, melankolske melodier og progressiv musikalitet, alt imens de udfolder en kosmologisk fantasy-inspireret fortælling om “The Crescent King” et symbol på menneskeheden, dens psyke og cyklus i universet. Ambition, form og indhold forenes smukt på “The Crescent King”.
“The Crescent King” er blevet overvældende godt modtaget af kritikere verden over, og nu kan LIVLØS se frem mod et travlt 2025 med en række shows og festivaler gennem hele året.
“Den her plade er helt og aldeles vanvittig; Livløs har lavet et fuldstændigkompromisløst, legelystent, bundærligt og i alle sange ret så varieret album.” – Anders Bøtter, Sort Søndag
Swartzheim
Swartzheim er den aggressive Rottweiler inden for danske metalbands. Lyden af Swartzheim er en hurtig og fjendtlig crossover, hvor de kanaliserer deres frustrationer og følelser omkring en verden, der ødelægger sig selv og efterlader rodet til de yngre generationer.
Som liveband udtrykker Swartzheim ren vrede gennem deres optræden med et energisk live show.
Deres liveoptrædener har bragt dem langt. De har allerede spillet på Wacken, SPOT Festival to gange og Copenhell Metal Cruise, og i år skal de optræde på hovedfestivalen Copenhell på Pandemonium-scenen.
De har også varmet op for store navne som Terror, Power Trip og Neckbreakker blandt mange andre.
I 2025-udgaven af "Den Hårde Tone" vandt de prisen som bedste upcoming live-act.
Swartzheim har vi fulgt på alle stoppene under vejs i en metal-karriere, som kun peger fremad. Hop ombord nu, så du kan fortælle dine børnebørn at du fulgte med fra starten.
You may also like the following events from Platform K:
Also check out other
Festivals in Horsens.