Velkommen til vintersolhvervs Svedehytte
Lørdag d.20. december 2025
kl. 10.30 - 22.30 Ish
Årets dybeste mørke nærmer sig, vi samles i cirklen dagen før årets korteste dag, der hvor alting står stille et øjeblik.
Her i mellemrummet hvor jorden holder vejret og hvor mørket skærper vores sanser, kravler vi ind i svedehyttens mørke, ind i livmoderen.
Varmen renser os
Trommen bærer os.
Sangen åbner rummet.
Mørket fostrer det nye.
Vi giver slip, lytter til mørkets dybder og sjælens kald.
Med kraften fra cirklen, elementerne og vores forfædre oplader og styrker vi de livsfrø og intentioner som som sjælen kalder på vi lader spirer, vokse og manifesterer i vores liv.
Velkommen til vintersolhverv
NB: Der vil være mulighed for at arbejde videre med årets intentioner til næste årstidsfejring: Imbolc d. 30.1 (opslag kommer senere)
Heidi Søe leder denne svedehytte, hun har mange års træning i at lede den keltiske og den Nordamerikanske svedehytte. Denne ceremoni vil være inspireret af begge traditioner og indeholde 4 runder, fortælling, tromme og sang. Tue vil varme stenene og assistere i svedehytten.
PROGRAM:
Vi starter dagen i vores opvarmede telt med en intro til dagen, kort oplæg om den keltiske forståelse af årets og livets cyklusser, samt en kort deling i cirklen.
Herefter bygger vi sammen ceremonien op og forbereder alt det praktiske i fællesskab. Svedehytten skal dækkes med tæpper, der skal hentes brænde og laves optænding, alteret skal pyntes m.m.
Vi lægger sammen de sten som skal varmes i ilden på ildstedet og tænder ilden. Herefter går der 1,5 time før stenene er rødglødende og klar til at komme ind i svedehytten.
I mellemliggende periode vil der være en pause og mulighed for at gå dybere ind i stilhed og i forberedelsen til ceremonien.
Inden vi kravler ind i svedehytten gennemgår vi hvordan ceremonien foregår.
Selve ceremonien i svedehytten tager omkring 3 timer.
Efter ceremonien mødes vi til en kort deling i det opvarmede telt og derefter spiser vi i Ravnestuen de retter som vi hver især har medbragt til fællesbordet.
PRAKTISK INFORMATION
Vi mødes kl. 10.30 på adressen:
Ravnsbjergvej 50
4560 Vig
Der er 2 indkørsler og du kan benytte dem begge. Du kan også holde på Ravnsbjergvej på skovsiden.
Kom gerne lidt før, så du er klar.
Har du brug for at blive hentet på Vig station, henter vi dig gerne ( giv besked i god tid)
Sørg for at være varmt klædt på efter vind og vejrforhold, vi er ude det meste af dagen.
MEDBRING:
- 2 almindelige sten som du finder i naturen ( en størrelse som du kan have i din hule hånd)
- vegetarisk færdiglavet ret til fællesbord (Det er muligt at varme din ret i fælleskøkkenet)
- frokost
- notesbog
- drikkedunk
Til svedehytte får du brug for:
- 2 håndklæder
- svedehytte tøj: det kan være en sarong, let løstsiddende bomulds kjole, shorts, badetøj eller du kan være nøgen - du bestemmer selv.
Det kan være rart med en badekåbe eller noget du hurtigt kan tage om dig og noget du hurtigt kan stikke fødderne i f.eks. træsko.
PRIS:
Ceremonien tilbydes i tilbydes i tre prisniveauer.
450kr - 650kr- 850kr
Vælg efter indkomst og hjertets formåen.
manglende økonomi skal ikke stå i vejen
- kontakt os, så finder vi en løsning.
TILMELDING:
Tilmeld dig hos Heidi på tlf.+45 22122757
Skriv hvilken dato du ønsker at deltage og om du ønsker at overnatte.
Indbetal forudbetaling på 300 dkk på MobilePay: 787464 eller på
konto nr: 9090 0004679229
VIGTIGT: Skriv i kommentar felt hvilken dato du tilmelder dig.
Pladsen er din når vi har modtaget din forudbetaling.
Ved afbud senere end en uge før, gives din forudbetaling ikke retur, men du er velkommen til at give din plads til en anden.
Giv os en besked med navn og tlf. nr til den du giver din plads til.
Restbeløbet betales på selve dagen på MobilePay: 787464
OVERNATNING
Der er mulighed for overnatning. Først til mølle!
Af sovepladser har en tipi med brændeovn, tiny houses eller du kan medbringe liggeunderlag og sove i det store stargazertelt.
Vi har ingen fast pris på overnatning, men donation for evt brænde, strøm m.m. og som bidrag til at vi kan fortsætte med at drive dette sted.
Vi bager boller og laver morgenkaffe og te til de overnattende.
Har du brug for at låne sengetøj koster det 100 kr.
Du er altid velkommen til at skrive eller ringe ved eventuelle spørgsmål til Heidi på tlf. +45 22122757
Varme hilsner fra Heidi & Tue
You may also like the following events from Keltisksvedehytte.dk:
Also check out other
Nonprofit events in Holbaek.