I denne træning skal vi genstarte forbindelsen til os selv.
Træningen er en kærlig støtte til dig og et rigtig godt supplement til diverse behandlinger og til at skabe gennemstrømning i kroppen.
Her trækker vi opmærksomheden ned i kroppen og skaber kontakt indefra – med nærvær, bevægelse og vejrtrækning som redskaber.
Vi starter altid med en kort guidet meditation, der hjælper dig til at lande og blive nærværende. Herefter bevæger vi os gennem kroppen og arbejder alle led igennem – fra fødderne og hele vejen op til nakkehvirvlerne.
Træningen er inspireret af forskellige træningsformer bl.a. yoga, karate og mobilitetstræning.
Vi veksler mellem:
Mobilitetsøvelser og bløde bevægelser
Dynamiske og stærke sekvenser, der får pulsen op
Dybere stræk og ro, der afspænder og regulerer nervesystemet
Vejrtrækningen er med hele vejen som et anker – den hjælper kroppen til at slippe spændinger og finde ro. Du arbejder med kroppen, ikke imod den.
Her er plads til at komme præcis som du er – uanset niveau og dagsform.
Forløbet er en kærlig investering i dig selv, din energi og din kropslige forankring.
Det styrker din evne til at mærke dig selv, skabe ro og være til stede i hverdagen.
Tidspunkt: Torsdage kl. 16.30-18.00
Sted: Inspirationshuset, Svanestræde 9 - Nykøbing Sj
Varighed: 12 træningsgange
Pris: kr. 1.450,-
Har du spørgsmål eller vil du sikre dig en plads, så skriv til
bGlzYSB8IGJhbGFuY2VnYW5nZW4gISBkaw==
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på måtten.
Bedste hilsner,
Lisa Holmberg
Psykoterapeut & Kropsterapeut
Du tilmelder dig på linket her:
https://system.easypractice.net/event/helhedstraening-12-ugers-forlb-ea2ef
Also check out other Health & Wellness events in Holbaek.