En musikalsk hyldest til Sebastians fantastiske sange med Albert og Per den 7/11 kl. 19.
Koncertfortælling med udgangspunkt i Sebastians liv og hans musik igennem mere end 50 år.
Sebastian er en kunstner, der kan synge om kærlighed, kildevand og ost, så vi forstår, hvorfor vi ikke kan undvære nogen af delene. Han var også den første, der sang en dansksproget rap – før jokeren kom i vuggestue. Og han har i det hele taget konstant udfordret rockens grænser.
Sebastian er helt sig selv, og måske er det grunden til, at han er blevet så manges. Sange som “Når lyset bryder frem”, “Stille før storm”, “Romeo” og “Du er ikke alene” er blevet lydspor til flere generationers drømme, skuffelser og forhåbninger. Sidst i 80 érne fik han nok af rock og ene mand påtog han sig at forny den danske musical. Det lykkedes.
Og her i det nye årtusinde har han igen stemt den akustiske guitar og sangskrivermusklen. Tiderne skifter, men Sebastian består.
Uddrag af den officielle begrundelse for at tildele Sebastian Danish Music Award i 2004
Publikum griner, fælder en tåre, nikker eftertænksomt og synger med, når Albert og Per fortolker nye og ældre Sebastian sange.
Alle sangene motiveres med en lille fortælling, en personlig forbindelse til livet, døden, kærligheden, forældreskabet, som sætter tilhørernes tanker i gang og dermed giver koncerten et ekstra lag.
Ved at besøge Sebastians sangskat, kan vi ramme hverdagen ind og indkredse alt det, vi er fælles om: kærlighed og venskab, frihed, demokrati og fællesskab, tro og mening, glæde, forskellighed og solidaritet…
You may also like the following events from Vig Foreningshus:
Also check out other
Music events in Holbaek,
Entertainment events in Holbaek.