Bogart Bogcafé fylder 5 år og Bacall Vinbar fylder 2 år – og det skal fejres med manér!
Derfor har vi skabt Holbæk Kulturfest 2025 – en hel dag i vores gårdhave og vinbar fyldt med alt det, vi elsker: bøger, musik, kunst, samtaler, vin og fællesskab. Det er vores måde at sige tak til byen på – og give noget tilbage til Holbæk.
Vi lover et festligt, varieret og levende program, der strækker sig fra morgen til aften. Der vil være noget for både store og små – lige fra fællessang og fortællinger til forfattermøder, koncerter, talks, film og kunst.
Program – lørdag d. 6. september
09:30 – Gårdhaven: Fællessang med Helle Nerup
10:00 – Gårdhaven: Fortællinger om trolde for børn v. troldelog Carsten Islington
11:00 – Bacall Scenen: Filmfremvisning + artist talk v. Sara Koppel 2nd Day & the End of the World
11:00 – Gårdhaven: Koncert med Marie-Bine Bang
11:20 – Gårdhaven: Talk "Ik’ min fars tegneserier" v. Árni Beck Gunnarsson
11:50 – Gårdhaven: Oplæsning af poet Jonas Hartvig
12:00 – Gårdhaven: Forfatterbesøg: Jannik Landt Fogt
12:20 – Gårdhaven: Forfatterbesøg: Benjamin Lamberth
13:00 – Gårdhaven: Koncert med Roxy Jules
13:30 – Bacall Scenen: Filmfremvisning + artist talk v. Sara Koppel 2nd Day & the End of the World
13:30 – Gårdhaven: Alex Preuss Bloch (Holbæk Bog & Idé) interviewer forlægger Thomas Sloth & forfatter Thea Rytter
14:30 – Gårdhaven: Mette Madsen (Holbæk Bibliotekerne) interviewer forfatter Peter H. Olesen
16:00 – Gårdhaven: Koncert med Claus Høxbroe & Peter Kofoed
17:15 – Gårdhaven: Koncert med Claus & Ina (Bogart Boogie Band)
Oplæsninger af vores huspoet Svenne &
forfatter Kasper Kaas
18:00 – Gårdhaven: Koncert med Thomas Negrijn
18:30 – Bacall Scenen: Artist talk v. Daniel Brophy om at skabe et maleri – maleriet af Bacall afsløres og hænges op
19:00 – Gårdhaven: Musikbanko med Emma & Oscar
Praktisk info
Mad & drikke
Det er ikke tilladt at medbringe egen mad og drikke til Holbæk Kulturfest. Til gengæld sørger vi for, at der hele dagen er rig mulighed for at købe lækker mad, vin, kaffe og forfriskninger hos os.
Siddepladser
Det er ikke muligt at booke stolepladser i gårdhaven, men vi har sørget for der burde være rigeligt med siddepladser. Fra kl. 15:00 kan man reservere bord i Bacall Vinbar til spisning via
https://bacall.dk/book-bord/
Fotografering og video
I løbet af dagen vil der blive taget fotos og videoer af stemningen. Som deltager kan du forvente at blive fotograferet. Vi bruger billeder og videoer på sociale medier, hjemmeside, i presse og til reklame. Hvis du fremstår som tydeligt fokuspunkt, vil vi bede om samtykke, før materialet bruges kommercielt. Kontakt os på
a29udGFrdCB8IGJvZ2FydGJvZ2NhZmUgISBkaw==, hvis du ønsker, at billeder slettes.
Udendørs gårdhave
Holbæk Kulturfest foregår primært i vores gårdhave. Husk at tjekke vejrudsigten og klæd dig passende på – festivalen gennemføres uanset vejr.
Tilgængelighed
Alle er velkomne, men bemærk, at vi ikke har handicaptoilet. Gårdhaven kan tilgås via en port på gadeplan, men der er trappetrin både ved indgangen til Bogart Bogcafé og Bacall Vinbar.
Alder
Alle aldre er velkomne til festivalen. Bemærk dog, at filmfremvisningen samt kunst i Bacall Vinbar ikke anbefales til børn, ligesom oplæsningen af Kasper Kaas er målrettet et voksenpublikum.
Puslefaciliteter
Der er puslebord på toilettet i Bogarts forreste rum.
Adgang
Deltagelse i Holbæk Kulturfest er gratis. Musikbanko koster et mindre beløb pr. plade – priser oplyses på dagen.
Husdyr
Af hensyn til sikkerhed og hygge er husdyr ikke tilladt denne dag.
Rygning
Der er afsat et hjørne til rygning. Det er ikke tilladt at ryge indendøre i Bogart og Bacall eller ved selve stolerækkerne i gårdhaven.
Tidsplan og ændringer
Programmet kan ændres under festivalen. Følg med på Facebook, Instagram og vores hjemmeside for eventuelle opdateringer.
Sikkerhed
Førstehjælp: kontakt personale i barområderne. Den nærmeste hjertestarter findes hos Meny og Føtex.
Nødudgange er markeret med Falcks nødudgangsskilte.
Also check out other Concerts in Holbaek, Arts events in Holbaek, Entertainment events in Holbaek.