Er du nysgerrig på surdejens hemmeligheder? En surdej skal passes og plejes. Når du ved det, og gør det, har du skabt de bedste betingelser for at blive en dygtig hjemmebager. På kurset lærer du at bage gode surdejsbrød.
På dette kursus bliver du introduceret til et nemt hverdagsbrød, en mere avanceret brødtype og surdejens mange fortræffeligheder.
Hvad lærer du?
En surdej skal passes og plejes. Når du ved det, og gør det, har du skabt de bedste betingelser for at blive en dygtig hjemmebager. På kurset lærer du at bage gode surdejsbrød, som både smager fantastisk, er nemme at gå til, og som strutter af næring.
Vi arbejder med hvedesurdej, og du får bogstaveligt talt fingrene i to forskellige surdejsmetoder og to forskellige ælteteknikker. Vi anvender med et udvalg af meltyper med forskellig finhed, og med fokus på forskellige kornsorter.
Undervejs er der rig mulighed for at stille spørgsmål, så du efter kurset føler dig rustet til at bringe surdejen og teknikkerne med hjem i eget køkken.
Programmet vil være:
Kornets Hus har forberedt surdej, som vi bager af.
Pause med kaffe/the og en bolle.
Vi blander surdej til at tage med hjem.
Kornets Hus stiller alle nødvendige remedier og forklæde til rådighed. Dog kan du tage hævekurv og -klæde/viskestykke med, hvis du har. Begge dele kan også købes i vores butik på dagen.
Du får en surdejs starter med hjem.
You may also like the following events from Kræftforeningen Tidslerne: