At være frivillig leder i 50 år var engang mere almindeligt - i dag er det desværre en sjældenhed. Derfor er vi ekstra stolte af at kunne hædre Lars Rokkjær, som har været en del af Bordtennisklubben B75 gennem alle klubbens 50 år.
Vi håber, at både nuværende og tidligere medlemmer samt venner af klubben vil være med til at fejre jubilæet – og ikke mindst til at udtrykke en stor tak til Lars for hans enestående indsats.
Lars Rokkjær stiftede klubben for 50 år siden og har i alle år været den bærende skikkelse og ildsjæl i vores forening. Helt tilbage fra tiden i Hirtshals Idrætscenter, i gymnastiksalene på Ulvkærskolen og fra 2015 i den nuværende bordtennishal ved Hirtshals Idrætscenter. Vi er taknemmelige for, at Lars har brugt – og stadig bruger - så stor en del af sit liv i B75.
Vi inviterer til jubilæumsfest i Hirtshals Idrætscenter lørdag d. 1. november 2025, hvor lokale No Good om aftenen spiller op til fest (flere af medlemmerne i No Good var i deres unge dage aktive i B75).
Nuværende og tidligere medlemmer af klubben er også meget velkomne til reception og frokost kl. 12.00 med efterfølgende hygge og aktiviteter om eftermiddagen.
Tilmeldingsfristen til hhv. aftenfest og frokost/reception er onsdag d. 15. oktober.
Tilmelding til aftenfesten kl. 18.00 foregår via www.B75.dk
Tilmelding til frokost/reception kl. 12.00 skal ske til Kurt Høholt Jensen på
aG9laG9sdCAhIGt1cnQgfCBoYXMgISBkaw==
Venlig hilsen
Bestyrelsen i B75
Also check out other Festivals in Hirtshals.