BUPL’s Hovedbestyrelse (HB) har indkaldt til Ekstraordinær Kongres d. 5. november 2025. Derfor har BUPL Storkøbenhavns bestyrelse indkaldt til Ekstraordinær Generalforsamling onsdag d. 1. oktober.
Baggrunden er fremtidssikringen af BUPL, og følgende fire strukturemner er til behandling: Færre medlemmer i BUPLs Forretningsudvalg (FU), ny landsledelse, tre år mellem kongresser og sammenlægning af BUPL Hovedstaden og BUPL Bornholm.
Lovændringsforslag skal ifølge BUPL’s vedtægter besluttes på en kongres, og det har været HB’s ønske at indkalde til ekstraordinær kongres i år, således at der i 2026 kan indkaldes til ordinær kongres.
På den ekstraordinære generalforsamling, der afholdes i BUPL Storkøbenhavns lokaler i Ballerup, er det muligt at give sit besyv med til kongresdelegationen, som er lig med BUPL Storkøbenhavns bestyrelse.
Dagsorden
1. Formalia
Valg af dirigent og referent
Godkendelse af lovlig indvarsling, dagsorden og forretningsorden
2. Ekstraordinær kongres
Lovændringsforslag
3. Eventuelt
Generalforsamlingen er øverste myndighed i alle anliggender, der alene vedrører fagforeningens forhold.
Både pædagoger og ledere kan deltage i generalforsamlingen.
Forslag til dirigent: Lars Schøning, Rejsesekretær
Forslag til referent: Annie Møller, sekretær BUPL Storkøbenhavn
Rammetidsplan:
Der er indskrivning fra kl. 16.30. Spisning mellem 17.00 – 17.45. Tilmelding til spisning på BUPL Storkøbenhavns hjemmeside.
Generalforsamlingen starter formelt kl. 18.00-21.00 (sluttidspunkt vil være afhængig af debatten).
Tilmeld dig gerne via billetlink. Det er muligt at møde op på selve dagen, men ønsker du at spise med skal du tilmelde dig senest 1. oktober kl. 12.
You may also like the following events from BUPL Storkøbenhavn: