Et åndehul i juleræset, fyldt med julens smukkeste stemmer, der tager dig med på en rejse gennem profeti, mirakel, moderskab og julens glæde. Gæstedirigent Eamonn Dougan (UK) leder Ars Nova Copenhagen i et program, hvor gamle julesange møder nye værker – fra middelalderlige hymner til helt friske uropførelser.
Gennem koncerten udfolder musikken julens mange facetter, fra tidløse korværker af Palestrina, Victoria og Holst til nye kompositioner af Rhona Clarke, Joanna Marsh og Eoghan Desmond. Med to uropførelser og Ars Novas karakteristiske klarhed og varme giver koncerten et øjeblik til fordybelse og fejring midt i december-travlheden.
I dette juleprogram vil Ars Nova hylde 500-års fødselaren Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525-94) vmed hans julemesse Hodie Christus Natus Est. Imellem messesatserne vil ensemblet synge velkendt julemusik fra hele verden – og selvfølgelig ikke mindst fra Danmark.