Gravel og Grill, et hyggelig event hvor vi alle støtter Scleroseforeningen.
Turen foregår som et "Social Ride" så det er ikke noget cykelløb! Der vil blive lavet en GPX fil som du kan downloade til din cykel computer, så ruten vil ikke være afmærket! Er du ikke stærk i det der GPS, så vil vi forsøge at få en guide på hver gruppe, og der vil helt sikkert også være nogen at følges med.
Der vil være flere ruter, en lang en af slagsen for de der ikke kan få nok. En mellem rute for de der har lyst til dette, og så en kort rute på 15 km. til de der "bare" gerne vil have en lille tur på cyklen og stadig have mulighed for at støtte det gode formål. Det er en rute uden de store udfordringer, og den vil også være ideel til en familietur hvis der er nogen der har lyst til dette?
Ruterne bliver lagt op her cirka en uge inden begivenheden.
Turen foregår på grusveje, stier og asfalt, og alle kan deltage, hvad enten du er på MTB, Gravel, Cross eller el-cykel.
Det er gratis at deltage, og når du er i mål vil du kunne købe en grillpølse, og en sodavand eller en øl.
Alt overskud fra salget af forplejning går til Cykelnerven, hvor du støtter forskning i Sclerose.
Kom frisk til et par gode timer i selskab med ligesindede.
Mvh
Skovcykling