I anledning af Arkitekturens Dag holder byarkivar og historiker Anders Dalsager fra Hørsholmarkivet foredrag om dengang, den moderne hverdag stødte sammen med det historiske Hørsholm.
I 1960’erne og 1970’erne drønede udviklingen derudaf i Hørsholm Kommune. Parcelhuskvarterer skød op ved siden af skove og enge. Landsbyer og slotte blev suppleret med etageejendomme, tilkørselsveje og indkøbsmuligheder.
Det skabte vækst og nye rammer om borgernes hverdag. Men også hidsig debat. For var udviklingen i pagt med lokalsamfundets selvforståelse? Skulle kommunens lokalområder behandles som moderne, konkurrencedygtige forstæder for en voksende befolkning? Eller som historiske og grønne pletter, der kun måtte forandres langsomt?
I foredraget fortæller Anders Dalsager, hvordan borgmestre, borgergrupper og medier præsenterede konkurrerende fortællinger om, hvad der karakteriserede kommunen og dens borgere.
Praktisk
Dato: Tirsdag d. 7. oktober, kl. 19 – 20.30.
Sted: Konfirmandstuen, Søndre Jagtvej 1, 2970 Hørsholm.
Pris: 100 kr. + billet gebyr. Køb billet på YourTicket. Der er begrænsede antal pladser.
Køb billet i god tid. Arrangement aflyses, hvis der er solgt under 15 billetter.
Parkering: Der er parkeringsmuligheder ved Ridebanen ca. 400 meter fra Konfirmandstuen.
Foredragsholder
Anders Dalsager er arkivleder og museumsinspektør på Hørsholmarkivet. Sammen med Hørsholm Egns Museum er arkivet en del af Museum Nordsjælland, som udforsker og formidler den nordsjællandske historie.
Anders er uddannet historiker fra Københavns Universitet og har erfaring med formidling og historiske undersøgelser fra en lang række lokale og nationale kulturinstitutioner.
I sit arbejde fokuserer Anders særligt på at udforske og formidle, hvordan Danmark og Nordsjælland blev moderne i det 20. århundrede. Hans faglige hovedinteresser er den måde, politisk magt, arkitektur og byplanlægning har formet samfund og lokalsamfund i de sidste 100 år.
You may also like the following events from Museum Nordsjælland: