Tag nissehuen på og kom til julehygge for hele familien på Greve Museum. Der er julehygge, nissejagt og risengrød i alle juleweekenderne.
På den gamle, julepyntede bondegård er der ægte julehistorier, gaveværksted, jagt på gårdnisser og nissens livret i caféen – det hele tilrettelagt for børn og deres voksne.
Det kan I opleve
Børnerundvisning: Kom med, når vi sætter risengrød frem til nissen – og hør nisseekspertens bedste julehistorier.
Julegaveværksted: Efter rundvisningen kan børnene lave kreativt julepynt, som I får med hjem.
Den store julejagt: Gå på opdagelse i den gamle jul og løs opgaver sammen.
Nissemenu i caféen: Når sulten melder sig, kan I købe risengrød og saftevand i museumscaféen. De voksne kan købe gløgg og Grevegårds hjemmebagte æbleskiver.
Praktisk information
Lørdag 29/11 – søndag 30/11
Lørdag 6/12 – søndag 7/12
Lørdag 13/12 – søndag 14/12
Lørdag 20/12 – søndag 21/12
Alle dage kl. 10.00 – 13.30
Dagens tider:
Børnerundvisning: kl. 10.15 og 11.15
Julegaveværksted: kl. 10.00 – 13.30
Museet har åbent kl. 10.00 – 16.00
Entré
Voksne: 60 kr.
Aktivitetsbillet til børn: 30 kr.
Alle børn over 3 år skal have aktivitetsbillet.
Tilmelding:
Det er ikke nødvendigt at tilmelde sig på forhånd. I betaler i billetsalget på dagen.
Er I en gruppe på mere end 10 personer, så giv os besked senest fredagen før på tlf. 43 40 40 36.
Figuren på billedet er lavet med AI.
You may also like the following events from Greve Museum: