Kære lokale foreninger, forretninger og Hornbækfamilier
I inviteres hermed til at deltage i årets skraldejagt. Vi skal dyste, ja vi skal! Tænk på det som et DHL-løb, blot med tænger. En sjov aktivitet med grøn mening, der skaber sammenhold i jeres forening/firma/familie.
Det bliver to timers event med masser af motion, sjove konkurrencer og en helt sikker vinder: Hornbæk!
Vi mødes på Hornbæk Havn foran HBK kl. 11. Her indskriver grupperne sig, der uddeles ruter, tænger, handsker og sække.
Kl. 12.45 er der præmieoverrækkelse. Vi skal bl.a. dyste i kategorier som det farligste, ældste, mindste, klammeste, største og sjoveste stykke skrald!
Kl. 13 serveres varm suppe, kaffe, the og kakao.
Det beder vi dig om:
- Mobiliser dit bagland og stil med dit stærkeste hold (der er både gevinst til yngste og ældste deltager samt det største hold).
- Sponsorer en præmie. Det kan være alt fra et gavekort til en konkret gevinst.
- Del vores Facebook-begivenhed:
https://fb.me/e/5kSq16CUn
- Duk op uanset vejret!
- Du kan også støtte arrangementet økonomisk via Mobilepay på: 1112KW. De donerede beløb går til indkøb af tænger, forplejning og gevinster.
Hvis du ønsker at blive frivillig i Rent Hornbæk, så kan du tilmelde dig vores mailingliste ved at skrive til tovholder
c3RpbmVqb3NlZmluZSB8IGhvdG1haWwgISBjb20=.
Med grønne hilsner
Rent Hornbæk