Så er vi endelig klar til at genåbne Den Lille som forening, og inviterer hermed til bobler og åbningsreception X-MAS EDITION den 20. december kl. 19!🍾
Den Lille har igennem årene huset en stor variation af diverse optrædende kunstarter og kulturelle events, og skal fortsætte i samme spor, nu som brugerdrevet forening og vha. frivillighed og brugernes egne initiativer.
Aftenen vil indeholde en præsentation af baggrunden for formatændringen og visionen for foreningen, samt indslag, der afspejler vores brugergruppe og de aktiviteter, der er blevet afholdt gennem årene på Den Lille!
Vi vil naturligvis også invitere til medlemskab af foreningen med en for aftenen favorabel pris for deltagerne. Som medlem har du udover betaling af et ret beskedent kontingent, gratis adgang til booking af lokalet, til egne events. Den Lille er altså dit lokale event-community, hvor der pludseligt er kort fra idé til handling, hvis du går og pusler med at opstarte en bogklub, arrangere et foredrag, en udstilling, et julemarked, afholde workshop, invitere din poker-, strikke-, hækle- eller bridgeklub eller arrangere et spoken word event. Derudover får du som medlem et stort netværk i ryggen, med mulighed for sparring, hep og hjælp, samt masser af fede fælles events… det bliver stort! 💥
Vi glæder os til at dele aftenen med jer til en kop gløgg og til at søsætte vores spritnye forening i vores lækre, intime rammer på Den Lille, Hillerødgade 85.
🥳🥂🎤🤹🏼♂️🎭🤠🔥
Gratis gløgg så længe vi har på lager og så er baren naturligvis åben. (Alt overskud fra Den Lilles BAR går ALTID til foreningens drift og fælles aktiviteter, så din lørdags øl er altså også en god gerning for frivillige ildsjæle)
Kh Rodrigo og Marie.
You may also like the following events from Den Lille:
Also check out other
Workshops in Frederiksberg.