På denne del 2 har vi fokus på træning af empati og konflikthåndtering i praksis.
Forudsætning for deltagelse: min. 2 dages undervisning i IVK/Ikkevoldelig Kommunikation.
Ønsker du at få flere færdigheder til at tackle konflikter på jobbet?
Har du lyst til at finde nye veje i gamle konflikter med din partner og dine børn?
Vil du gerne aktivt kunne bidrage til øget trivsel og harmoni i de fællesskaber, du færdes i?
Hvorfor konflikthåndtering?
– Fordi konflikter er en del af livet!
Hvorfor fokus på kommunikation?
– Fordi det er i kommunikationen, vi går skævt af hinanden og konflikter opstår
På kursets del 2 lærer du
- at lytte empatisk i spændte situationer
- grundtrin i konflikthåndtering, hvor du både kan være part i konflikten eller den mediator, som træder til og støtter parterne i at opløse spændingen og finde en tredje vej.
- at blive fortrolig med de forskellige roller i en konflikt. Dette øves gennem såkaldte ‘triader’.
- ‘de 10 færdigheder’, som er færdigheder, der er særligt anvendelige som mediator i praksis
- at bede om og at give feedback
- hvordan konfliktløsning i grupper, hvor flere er involveret, kan se ud, samt om beslutningsprocesser, der inkluderer alles viden i løsningen
Der er mange situationer på arbejde og privat, hvor det at kunne agere den tredje part i en dialog, kan bidrage til at skabe win-win situationer. En mediator, der har færdigheder i konfliktløsning, kan være med til at afspænde en situation og således bidrage til mere effektivitet.
At kunne byde konflikter velkommen er også en måde at udnytte det fulde potentiale af folks forskelligheder på. Kreativiteten blomstrer, når uenighed kan italesættes og begge/alle parter føler sig hørt og respekteret.
Med IVK søger vi at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling. Vi giver udtryk for egne behov og værdier samtidig med, at vi er interesserede i andres behov og værdier. Det er en værdsættende tilgang, der frisætter energi og kreativitet. Bagved ligger en hensigt om, og tillid til, at vi kan nå til gensidig forståelse og kontakt. Det er et grundlæggende skift fra at ville have ret og have ‘magt-over’ til partnerskab, samarbejde og ‘magt-med’ hinanden.
Læs mere og tilmelding:
https://livkom.dk/kurser-ivk-girafsprog/konflikthandtering-med-ivk-del-2/
You may also like the following events from LIVKOM - Livsberigende Kommunikation: