Blues man 2025 - følgende navne kommer på scenen i Musichouse i Brøk:
-Paul Banks & Martin Andersen
-Krølle Erik med Søren Engel, Peter Brander og Peter Andersen
-Delta Blues Band
____________________________________
Blues Man 2025:
Musikalske arvtagere og blueskollegaer hylder tre enestående danske bluesmusikere med tre koncerter under åben himmel. Arrangør: Music House Brønshøj.
Den 7. juli for præcis 5 år siden gik en af de store skikkelser på den danske bluesscene bort. Hvert år siden har blueskollegaer og venner mødtes på årsdagen for at hylde og mindes hele Danmarks Mr. Blues, Troels Jensen, med musik og sang.
Når han tidligere er blevet hyldet har mundharpespilleren, sangeren og sangskriveren Jørgen Lang naturligvis altid været med. Sidste år måtte han imidlertid melde afbud grundet sygdom og dagen efter hyldestkoncerten kom den triste nyhed om at endnu en bluesmusiker fra Delta Blues Band var gået bort. Udover sit arbejde med Delta Blues Band var Jørgen Lang kendt for sit samarbejde med Paul Banks og mange andre.
Med musikalske karrierer der strakte sig over fem årtier har de to musikere sat solide aftryk på den danske musikscene med akustisk delta-blues, elektrisk Chicago-blues, bluegrass, folk, og ja tilmed jazz og gospel. Med andre ord er der alt mulig grund til at hylde den musikalske arv fra to enestående musikere. Endnu en original musiker, Michael Puggaard-Müller, fra det tidligste Delta Blues Band i 1968 og 70´erne gik desværre også bort i sommeren 2024, Også han vil blive husket og hyldet.
Kom og vær med, når et udvalg af de musikalske arvtagere og blueskollegaer med musikalske forbindelser til de tre bluesmusikere fylder Pilegårdens have med et forrygende og livsbekræftende miks af blues, soul og gospel denne eftermiddag og aften.
📅 26/10 kl. 14-18
📍 Musichouse, Brøk
🎟️ Entré: 250 kr.
___________________________
Kl. 14.00: Musikorkestret
Et udpræget liveorkester, og deres unikke sammensætning af akustiske instrumenter og brede publikumsappel er stadig enestående på den danske musikscene.
Paul Banks - Vokal, guitar og mandolin
Martin Andersen - Violin
___________________________
Kl. 15.30: Krølle Erik, Søren Engel, Peter Brander & Peter Andersen
Krølle Erik kunne i 2020 kunne fejre sit 50 års jubilæum i Amager Bio, og har en fortid i Delta Bluesband, Christianshavns Bluesband og Krølle Eriks Bluesband. Sidstnævnte startede tilbage i 1980 i miljøet omkring Huset i Magstræde og var også at finde på den legendariske hippieplade "Atomkraft? Nej, tak", side om side med navne som Gnags, Jomfru ane, Bifrost, Dissing, Sebastian og Gasolin.
Oplev ham på hjemmebane i Brønshøj, hvor han går på scenen med velkendte musikere, der kan deres håndværk.
___________________________
Kl. 17.00: Delta Blues Band
(Danny Linde, Thomas Puggaard-Müller, Knut Henriksen, Henning Verner, Asmus Jensen & Jacob Krausmann)
Delta Blues Band har eksisteret siden 1960’erne, og regnes som Skandinaviens ældste bluesband. Bandet fik i 2021 forstærkning af pianisten Henning Verner. I 2022 joinede Danny Linde også kendt som ”Dee Boy Junior” (Zididada mfl.), der i mange år har haft Troels Jensen som sin gode ven og inspirationskilde.
Bandet består af top dygtige musikere med hver deres lange historie. De besidder en sjælden dynamik, der uundgåeligt appellerer, når de er på scenen og spiller live.
___________________________
Koncerten er arrangeret af Music House Brønshøj med støtte fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg.
You may also like the following events from Music House - Brønshøj:
Also check out other
Music events in Frederiksberg,
Entertainment events in Frederiksberg.