Hvordan beskytter vi vores fysiske og psykiske sundhed i en forurenet verden?
Sammen med Dråben i Havet inviterer vi til en foredragsrække, hvor forskellige oplægsholdere giver deres perspektiv på, hvordan vi kan passe på os selv – og hinanden – i en forurenet verden.
Torsdag 6. november kl. 17.30–19.30 kan du blive klogere på, hvordan du kan styrke og beskytte din tarmflora gennem kost og livsstil – og hvorfor den er en nøglespiller i både fysisk og psykisk sundhed.
Tarmflora – eller mikrobiotaen – er betegnelsen for de billioner af mikroorganismer, der lever i vores tarme og fungerer som et slags økosystem i tæt samspil med kroppen. De spiller en afgørende rolle for vores fordøjelse, immunforsvar og mentale velvære – og netop derfor er tarmfloraen central, når vi taler om sundhed i en tid med stigende forurening og livsstilspres.
Foredraget er gratis og kræver ikke tilmelding – og alle er velkomne
Det foregår i Frederiksberg Centret på plan 4 ved siden af ZENZ, og der vil være drikkevarer, snacks og sandwich i pausen.
Foredragene skal bidrage med information om, hvad vi hver især kan gøre for at beskytte vores fysiske og psykiske sundhed i en forurenet verden – og inspirere til handling og bevidsthed for både os selv og miljøet.
Dråben i Havet ønsker at vise, at sundhed, fællesskab og miljøbevidsthed hænger uløseligt sammen.
Vi glæder os til at se dig!
You may also like the following events from Dråben i havet: