Sensommertur til Østvendsyssel - Kørsel i egne biler
Tag naboen med, fyld bilerne op.
Vi mødes ved det gamle stråtækte Tinghus på Vorgaard Slot kl. 13;30.
Lørdag d. 23. august kl. 13;30 med besøg i Tinghuset på Vorgaard slot, Voer Kirke, Rundvisning og kaffe på Dorf Møllegård
Vi mødes på Voergaard Slot hvor der er gratis adgang til parken.
Parkering lige uden for.
Tinghuset blev istandsat i 2010 med hjælp fra bl.a. Realdania. Runa Christensen stod for renoveringen og har fået lov til at vise Tinghuset frem og fortælle om de spændende detaljer.
Selve borgens historie fra biskop Niels af Børglum købte Voergaard til Ingeborg Skeel byggede sit imponerende hus hører man meget lidt om, når man er på rundvisning i hendes hus med Grev Oberbech-Clausens utrolige antikviteter. Derefter går vi en tur rundt om Voergaards bygninger, ser på dem og hører den fantastiske historie.
I bilerne kører vi videre (en lille km) til Voer Kirke med Ingeborg Skeels prædikestol og det imponerende gravminde over hende og hendes mand, nordens største epitafium for en ikke-kongelig. Hun har også her sat sig et minde, for: ”Når ud-arvinge de ta’r gods og penge, erindring om de døde varer ikke længe”, som hun skriver. En usædvanlig kirke, hvor også stats- og udenrigsminister Erik Scavenius er gravsat.
Så venter eftermiddagskaffen i Dorf Møllegård! - 5,5 km væk langs kanten af Pulsen, mod Jyske Ås.
Museumsforeningens medlemmer har gratis adgang, andre betaler normal pris for entre 75.00 kr.
Alle betaler for kaffe og kage, som koster 50 kr.
Derefter er der rundvisning i vandmøllen og stuehuset og fortælling om familien, som drev Dorf Mølle fra 1806 til hele anlægget i 1997 blev museum. Der bliver fortalt om stuehusets usædvanlige indretning og om møllerens bolig i vandmøllen, hvor turbinen vil producere strøm. Hvis det blæser nok, vil Preben - Dorf Mølles frivillige møller - også sætte vindmøllen i gang.
Inviter gerne naboer, familie og venner med.
Af hensyn til kaffen beder vi om tilmelding på
TXVzZXVtc2ZvcmVuaW5nZW5tb3NzIHwgZ21haWwgISBjb20=
Vildmosemuseets adresse: Nørregade 35, 9700 Brønderslev.
Dorf Møllegårds adresse: Storskovvej 39, 9330 Dronninglund
Venlig hilsen
bestyrelsen for Museumsforeningen for MOSS
v/Ole Agger Hansen og Birte Nielsen