INSPIRATIONSAFTEN – ALTERNATIVE VEJE I TRÆNINGEN AF SPORTSHESTE
med Claus Toftgaard, Jonas Smith & Alberte Smith
Dato: 2. November
Dørene åbner kl 15:00, Programmet starter kl 15:30
Adresse: Bredmagevej 16, 8740 Brædstrup
Tilmelding:
https://ezme.io/c/xEU/yVtJ
Hvordan kan vi træne og udvikle ride- og konkurrenceheste på en måde, der ikke kun bygger styrke og teknik, men også skaber lyst, tillid og overskud?
Denne aften inviterer vi dig indenfor i vores fælles arbejde med at udforske nye veje i træningen af både hest og rytter. Vi præsenterer en helhedsorienteret tilgang, hvor fokus er på både krop og nervesystem – hos såvel hest som rytter.
Vi deler konkrete eksempler på, hvordan leg, kropsbevidsthed og forståelse for fysiologi kan styrke samarbejdet og skabe mere balance, tydelighed og motivation i træningen.
Vores erfaring viser, at alternative tilgange kan give heste, der aktivt siger ja til arbejdet, ryttere med større kropslig balance og tydelighed – og et træningsforløb, hvor nysgerrighed og fordybelse får mere plads end præstationspres.
Aftenen byder blandt andet på:
• Fokus på, hvordan rytteren gennem målrettet kropsarbejde, forbedret motorik og kropskontrol kan blive en mere harmonisk og tydelig partner for hesten – med inspiration fra Jonas’ arbejde som osteopat og fysisk træner.
• Indblik i, hvordan vi kan skabe et positivt samarbejde med hesten ved at tage udgangspunkt i dens nervesystem og motivation.
• Inspiration til, hvordan alternative træningsmetoder som leg, crunch og jordarbejde kan integreres i den tekniske ridning.
Arrangementet kombinerer teori og praksis. Som en del af aftenen afholder vi en clinic, hvor Alberte arbejder med 1–2 af sine egne konkurrenceheste. Her deler vi alle tre – Claus, Jonas og Alberte – ud af vores mangeårige samarbejde og erfaringer inden for træning, fysiologi og partnerskabet mellem hest og rytter.
Vi glæder os til at møde jer til en spændende aften 🙏🏻